Annonce
Billund

Billund Kommune spørger borgerne om fremtidens borgerservirce

Billund Kommune spørger til folks holdninger til borgerservice. Arkivfoto
Byrådet i Billund Kommune har igangsat et nyt projekt om fremtidens Borgerservice, og det vil man gerne høre borgernes mening om.
Annonce

Billund: Hvad forventer borgerne i forhold til borgerservice i fremtiden. Svaret eller rettere svarene på det spørgsmål vil Billund Kommune i de kommende måneder gå i dialog med kommunens borgere om.

Byrådet har igangsat projektet Fremtidens Borgerservice, hvor formålet er at finde ud af, hvordan borgerservice skal ændres i fremtiden.

- Vores ønske er, at alle borgere uanset alder og uanset hvor de bor i kommunen, skal have mulighed for at komme med ønsker til og meninger om fremtidens borgerservice. Derfor gennemfører vi en række initiativer, hvor man kan skrive til os, men også komme i direkte dialog, siger Stephanie Storbank (V), der er formand for unge- og kulturudvalget i Billund Kommune, i en pressemeddelelse.

Annonce

Dialog på facebook

Muligheden for direkte dialog kommer allerede på torsdag 14. november og igen mandag 18. november, hvor man kan stille spørgsmål og komme med forslag til borgmesteren og unge- og kulturudvalget fra 19-20 via Billund Kommunes facebook.

Medarbejderne i Borgerservice vil også være klar til dialog i de kommende uger, ligesom der er sat postkasser op i Borgerservice i Billund og Grindsted, hvor man kan aflevere kommentarer, og man kan også skrive direkte til om sagen.

- Derudover gennemfører vi en række møder med råd og interesseorganisationer, og vi har også haft møder med eksperter, der forsker i, hvad borgerne forventer borgerservice kan i fremtiden, uddyber projektleder, Kasper Holm Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce