Annonce
Billund

Billund Kommune vil undersøge hvordan borgerne bevæger sig

Det er god motion at cykle til og fra arbejde eller til og fra skole. Foto: Billund Kommune
Hvordan og hvor meget bevæger borgerne sig i Billund Kommune egentligt? Kommunen deltager i forskningsprojekt, hvor man som borger kan vinde 10.000 kroner ved at svare på spørgsmål - hvis man altså bliver én af de udvalgte.
Annonce

Billund Kommune: Hvordan og hvor meget bevæger du dig egentligt? Er du til cykel, løb, gåture, ridning, fodbold eller håndbold, eller foretrækker du mest af alt den lune sofa i efterårsmånederne? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse stiller skarpt på borgernes bevægelsesvaner i Billund Kommune.

Projektet vil ved at rundsende et spørgeskema til cirka hver tiende voksen over 15 år i kommunen finde ud af, hvordan det står til med bevægelsesmønstrene rundt om i hjemmene. Spørgeskemaet lander i e-Boks, og som tak kvitterer projektet med en mulighed for at vinde 10.000 kroner skattefrit. Deltagerne vil nemlig automatisk være med i en lodtrækning om pengepræmien.

Mange bevæger sig som en naturlig del af hverdagen, når de går tur med hunden eller ægtefællen. Andre holder sig i gang for at forblive sunde, mens andre også bevæger sig for det sociale samvær, der følger med, hvis man går til fodbold, gymnastik eller fitness. Men der er også mange, der ikke bevæger kroppen ret meget.

Annonce

Hvordan kan flere blive fysisk aktive?

Nu vil forskere på Syddansk Universitet i samarbejde med Billund Kommune undersøge, hvor meget vi bevæger os, og hvad der motiverer os til at komme ud over dørtrinnet. Den viden er nemlig forudsætningen for, at flere kan få et mere aktivt liv.

- Vi vil rigtig gerne have viden om, hvad vores borgere efterspørger i forhold til at blive mere fysisk aktive i hverdagen. Hvilke aktiviteter og faciliteter bruger man allerede, og er der noget, de ønsker sig mere af, eller noget der skal justeres på, så det i højere grad imødekommer borgernes behov? Det håber vi undersøgelsen kan være med til at gøre os klogere på, siger Lene Bruun, leder af Sundhedsstaben i Billund Kommune.

Danmark i Bevægelse er den største nationale måling af bevægelsesvaner herhjemme, og spørgeskemaet sendes til ca. 400.000 borgere over hele landet.

Forskningsprojektet bliver et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser i hver enkelt kommune, når der skal skabes et Danmark i Bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr.


Vi vil rigtig gerne have viden om, hvad vores borgere efterspørger i forhold til at blive mere fysisk aktive i hverdagen. Hvilke aktiviteter og faciliteter bruger man allerede, og er der noget, de ønsker sig mere af, eller noget der skal justeres på, så det i højere grad imødekommer borgernes behov? Det håber vi undersøgelsen kan være med til at gøre os klogere på.

Lene Bruun, leder, sundhedsstaben, Billund Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce