Annonce
Billund

VM-trofæ til Billund Lufthavn: Den bedste i verden til ruteudvikling og markedsføring

Marketingschef Jesper Klausholm og administrerende direktør Jan Hessellund modtog mandag prisen som verdens bedste lufthavn under fire millioner passagerer. PR-foto: Billund Lufthavn
Når det kommer til ruteudvikling og markedsføring findes der ikke noget sted i verden en lufthavn på Billunds størrelse, som er bedre end netop Billund Lufthavn. Derfor blev den lokale lufthavn mandag kåret som verdensmester.

Billund: Den lokale lufthavn i Billund er den bedste i sin størrelse i hele verden, når det handler om ruteudvikling og markedsføring. Det blev slået fast mandag, da Billund Lufthavn ved en ceremoni i Adelaide i Australien fik hæderen som verdens bedste lufthavn i den kategori, som hedder højst fire millioner passagerer om året.

- Det er en kæmpe anerkendelse at vinde VM-trofæet. Det er jo et fysisk bevis på, at vi er blandt de stærke i lufthavnsbranchen. Så jeg kan kun takke vores gode medarbejdere for at løfte hver af deres opgaver til næste niveau. Og så er vi selvfølgelig også taknemmelige for vores partnerskaber – uden flyselskaber er der ingen lufthavn, siger lufthavnsdirektør Jan Hessellund i en pressemeddelelse.

Han var sammen med marketingschef Jesper Klausholm taget en tur om på den anden side af kloden for at modtage den flotte hæder.

Annonce

Strategien er klar

Billund Lufthavn er tidligere blevet kåret som Europas bedste lufthavn i samme kategori, men nu kan den altså glæde sig over, at der ikke noget sted i verden er en bedre lufthavn i samme størrelse.

Billund Lufthavn har gennem de seneste ni år oplevet en uafbrudt vækst, og det er blandt årsagerne til, at lufthaven er en væsentlig infrastruktur for erhvervslivet og turismen i ikke blot Billund, men i hele det vestlige Danmark.

- Vi har lagt en klar strategi for, hvordan Billund Lufthavn skal udvikle sig og fortsætte væksten, og med to titler som europamester og nu som verdensmester i vores kategori kan vi konkludere, at vi er en forudsætning for vækst i Danmark. Vi er et stykke vigtigt infrastruktur for erhvervslivet, og vi åbner op for store, internationale rejseoplevelser. Det vil vi blive ved med, siger Jan Hessellund i pressemeddelelsen.

Billund Lufthavn satte i 2018 igen rekord for antallet af passagerer. I løbet af året rejste ikke færre end 3,5 millioner mennesker enten ud eller hjem via Billund Lufthavn. Heraf trak rutetrafikken 2,5 millioner passagerer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce