Annonce
Erhverv

Billund Lufthavn har fyret 309 medarbejdere

Jan Hessellund har ikke haft nogen munter uge som administrerende direktør i Billund Lufthavn. 309 medarbejdere er i denne uge blevet præsenteret for en fyreseddel. Foto: André Thorup
Det har været en sort uge for medarbejderne i Billund Lufthavn. 210 årsværk er blevet skåret væk. Sammenlagt er 309 medarbejdere i denne uge blevet afskediget.
Annonce

Billund: Det har været en ubehagelig uge for medarbejderne i Billund Lufthavn. I alt 309 medarbejdere i lufthavnen har i denne uge fået en fyreseddel. Dermed har lufthavnen sammenlagt skilt sig af med 210 årsværk.

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund beklager afskedigelserne, men han understreger, at de har været nødvendige i en vanskelig tid.

- Verden står over for en usynlig fjende, der gør ondt i alle brancher, og Billund Lufthavn kan i den grad ikke se sig fri for krisens alvor. Billund Lufthavn er vækstet kontinuerligt i de seneste ti år, men covid-19 har sat en stopper for det, hvorfor der vil være en periode med markant lavere passagertal. Men Billund Lufthavn er væsentlig infrastruktur for både luftfragt og flyrejsende, og derfor har vi truffet nogle hårde beslutninger for at bringe virksomheden igennem krisen, så vi er konkurrencedygtige på den anden side, siger Jan Hessellund ifølge en pressemeddelelse.

Mistede 99 procent passagerer

Billund Lufthavn har i de seneste 10 år sat rekord i antallet af rejsende i lufthavnen. I 2019 rejste 3,7 millioner passagerer gennem lufthavnen.

Sikkert er det dog, at den rekord ikke bliver slået i år. I april tabte Billund Lufthavn således 99 procent af sine passagerer, og coronakrisen er skyld i, at lufthavnen er ekstremt stille. Således er der dagligt kun enkelte afgange og landinger i Billund.

Annonce

Tror stadig på vækst

Billund Lufthavn mistede i april 99 procent af sine passagerer sammenlignet med samme måned sidste år. En stor gruppe medarbejdere er blevet hjemsendt, og selvom lufthavnen søger om statslig lønkompensation på 34 millioner kroner, har det altså været nødvendigt at gøre et alvorligt indhug i udgifterne til lønninger for at sikre, at korthuset ikke vælter.

Det er ikke mere end tre måneder siden, at Billund Lufthavn præsenterede en stor og meget ambitiøs vækstplan for fremtiden. Den præsentation var dårligt overstået, da coronakrisen for alvor satte ind, men det har ikke fået lufthavnen til at dæmpe ambitionerne.

- Vi er vedholdende om vores vækstplan. Vores rejse mod syv millioner passagerer starter med at understøtte vores kunder og deres rejsende med rammen om en tryg rejse gennem Billund Lufthavn, siger Jan Hessellund.

- Billund Lufthavn er en international lufthavn. Det er vi også, når coronavirusset er bag os. Selvom det kan virke hårdt at snakke om vækst i en krisetid, skylder vi alle medarbejderne i Billund Lufthavn – både de afskedigede og dem, der er tilbage – at se fremad og fortsætte det hårde arbejde, så trafikken hurtigt vender tilbage, tilføjer lufthavnsdirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce