Annonce
forside

Billund Ponytravklub står for DM i weekenden

Der bliver kørt ponytrav-DM lørdag i Billund. Arkivfoto: Keld Stampe

Ponytravsportens største arrangement løber lørdag af stablen: DM i ponytrav. 115 ponyer samt 90 børn og unge i alderen 8-25 år er med.

Billund: Der kommer til at blive kørt til den på travbanen i Billund lørdag den 4. august. Her holdes DM i ponytrav, hvor ikke mindre end 90 børn og unge fra landet over dyster om mesterskabstitler.

Et større mandskab er på plads for at kunne afvikle løbene, blandt andet speakere, interviewer, fotografer, dommere, samt chauffør til startvogn og vandvogn, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb.

- Det er uden sidestykke det største arrangement, som Billund Ponytravklub afholder, og det betyder utrolig meget for børnene. Det er superengagerede unge mennesker, der er opsatte på at dyste om DM-titlerne, fortæller Birgitte Germann Johansen, formand i Billund Ponytravklub, i pressemeddelelsen.

- For folk, der ikke kender meget til ponyvæddeløb, er det en oplagt mulighed at komme ud på travbanen og se, hvad sporten går ud på. Her oplever man stemningen og atmosfæren omkring væddeløb, men i børnehøjde. Og kan komme med i staldene og se hvordan, at det hele foregår, tilføjer hun.

I seks ud af landets ti ponyklubber er der en travskole, heriblandt i Billund, hvor det fungerer lidt ligesom at gå til ridning. Her kan man låne en pony og deltage i undervisning og på sigt tage en licens, så man kan deltage i løb.

- Faktisk har fem børn taget ponylicens i år, og det er længe siden, at vi har haft så stor tilgang over et halvt år, og er nu 21 medlemmer i Billund, siger Birgitte Germann Johansen i pressemeddelelsen.

DM-dagen indledes med fælles morgenmad, indmarch, mens løbene afvikles mellem kl. 12-18.30. En DM-fest afrunder dagen, hvor hele 180 mennesker er tilmeldt spisning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce