Annonce
Billund

Billund skal have et byråd for børn og unge: - De skal have plads til at bestemme noget

Billund Kommune arbejder på at sikre børn reel indflydelse og vil på sigt oprette et børn- og ungebyråd. Billedet er fra et tilsvarende i Horsens. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Politisk mesterlære er første skridt på vejen til, at Billund Kommune får et børn- og ungebyråd.
Annonce

Billund Kommune:  Hvordan sikrer vi, at børn og unge får en reel indflydelse på de beslutninger, der træffes i Billund Kommune? Det arbejder man lige nu på efter flere fejlslagne forsøg. Målet er, at Billund Kommune skal have sit eget børn- og ungebyråd.

Den første trædesten er at give børn og unge mulighed for at komme i en slags "politisk mesterlære" hos en af politikerne i byrådet. På den måde skal de ved at følge en politiker få indsigt i, hvordan en kommune fungerer.


Politisk mesterlære er en utrolig god idé, fordi de unge kan få ind under huden, hvad det vil sige at bedrive politik.

Stephanie Storbank (V)


Det har mange gode erfaringer med fra Svendborg, fortæller ungdomsskoleleder Rikke Nedergaard, som har foreslået den politiske mesterlære som et første skridt på vejen til et egentligt børn- og ungebyråd.

- Det har været ren win-win i Svendborg. De unge har fået indsigt i kommunen, og politikerne har fået en større forståelse for de unges verden, siger hun.

Annonce

To-tre år

Tanke med den politiske mesterlære er at opbygge et vækstlag af unge, der er interesseret i politik, altså at få interessen bygget op fra de unge selv.

- Erfaringerne viser jo, at det ikke er nok at komme med en pose penge eller stille et lokale til rådighed. Det skal bygges op af de unge selv, og de skal undervejs have indflydelse på, hvad der skal foregå, siger Rikke Nedergaard.

Billund vil anerkendes af UNICEF

Ideen om et børn- og ungebyråd er mulighed, der er opstået i Billund Kommunes vej mod at bliver anerkendt af verdens største børneorganisation UNICEF som børnevenlig kommune.

Politikerne i Billund Byråd er positive overfor ideen. Næste skridt er, at unge-og kulturudvalget efter sommerferien beslutter, hvordan man kommer videre.

- Politisk mesterlære er en utrolig god idé, fordi de unge kan få ind under huden, hvad det vil sige at bedrive politik. Men det er meget vigtigt, at vi politisk også dem plads til at bestemme noget. Min største frygt er, at det bare bliver et høringsorgan, som vi har flere af i forvejen. Det skal det her ikke være!, siger formand Stephanie Storbank (V).

Næste kommunalvalg er om halvandet år, men det bliver formentlig ikke allerede der, man kan sætte kryds ved børn og unge. Ifølge Rikke Nedergaard vil det tage mindst to-tre år at bygge det nødvendige vækstlag op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce