Annonce
Billund

Billund skal have ny erhvervschef

Hans Peter Folmann har i de seneste to år stået i spidsen for Billund Erhvervsfremme. Han fratræder, da foreningen søger en anden profil. Arkivfoto: André Thorup.
Efter to år stopper Hans Peter Folmann som direktør for Billund Erhvervsfremme. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med hans indsats, men mener, at der er behov for en anden profil.
Annonce

Billund Kommune: Billund Erhvervsfremme skal have ny direktør. Efter to år er Hans Peter Folmann og bestyrelsen for Billund Erhvervsfremme nået frem til den beslutning, at Folmann fratræder, så nye kræfter kan komme til at stå i spidsen for foreningen og føre den videre.

I løbet af de to år, hvor Hans Peter Folmann har stået i spidsen for organisationen, er medlemsskaren vokset med 25 procent, så der nu er flere end 400 medlemmer af foreningen. Der er blevet gennemført en række attraktive arrangementer, som har haft fornem opbakning, og desuden er der under Hans Peter Folmanns ledelse blevet etableret et iværksættermiljø, hvor små iværksættere kan udveksle erfaringer og få den faglige sparring, de måtte have brug for.

Hans Peter Folmann har desuden stået i spidsen for sammen med bestyrelsen at implementere en ny organisering i foreningen. En organisering, der giver større medlemsinvolvering.

Annonce

Har indfriet forventningerne

Bestyrelsesformand for Billund Erhvervsfremme, Gitte Ottosen, udtrykker tilfredshed med det arbejde, som Hans Peter Folmann har leveret i sine to år som erhvervschef, og hun mener, at han indfriet bestyrelsens krav og forventninger til at bringe foreningen videre til gavn for både medlemmerne og erhvervsudviklingen i Billund Kommune.

- Bestyrelsen er imidlertid enig med Hans Peter Folmann i, at foreningen står over for en konsolideringsfase, hvor der er behov for en anden direktørprofil. Der er derfor indgået en gensidig aftale om Hans Peter Folmanns fratræden, og processen med at finde hans efterfølger vil snarest blive iværksat, siger Gitte Ottosen ifølge en pressemeddelelse.

Inden Hans Peter Folmann blev erhvervschef i Billund Kommune har han blandt andet arbejdet i det private erhvervsliv hos Dansk Supermarked, Bang & Olufsen og Lego. De seneste to et halvt år, inden han blev erhvervschef i Billund, var han selvstændig og arbejdede som konsulent hos mindre virksomheder med forretningsudvikling som speciale.


Bestyrelsen er imidlertid enig med Hans Peter Folmann i, at foreningen står over for en konsolideringsfase, hvor der er behov for en anden direktørprofil.

Gitte Ottosen, formand, Billund Erhvervsfremme
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce