Annonce
Billund

Billund Sportsrideklub får snart mere plads: - Det giver nye muligheder

Billund Sportsrideklub får snart mere plads, efter at de har udvidet en af deres haller. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Billund Sportsrideklub har udvidet den ene af stedets ridehaller. Det vil give ryttere på alle niveauer flere muligheder, og der er planer om flere landsstævner.

Billund: Billund Sportsrideklub kan snart tage ridehal nr. 2 i brug igen. Den er blevet udvidet med 20 meter - eller 500 kvadratmeter - og berider Allan Blomgreen satser på, at den står færdig i uge 51.

- Det giver os mere plads til de forskellige aktiviteter, vi har i løbet af en dag - både spring, undervisning, dressur og voltigering, og nogle af tingene foregår på samme tid, så nu kan vi nemmere dele hallen op, siger Allan Blomgreen.

Rideklubben har i forvejen en hal på 20X70 meter, og det er en hal på 20X40 meter, der nu er blevet udvidet til en 20x60 meters hal.

- Børnene kommer senere på dagen end tidligere på grund af længere skoledage, så det betyder, at vi skal kunne flere ting på én gang for at nå det hele, og det kan vi nu, siger Allan Blomgreen.

Annonce

Fordel til konkurrencer

Også til konkurrencer bliver den større hal en klar fordel.

- Nu kan vi have både en konkurrencebane og en opvarmningsbane, og vi har nogle forhold, der svarer til andre rideklubber, siger Allan Blomgreen, der med den nye hal satser på, at Billund Sportsrideklub skal holde flere landsstævner i indendørs regi.

- Der er en god økonomi i det for os. I Grindsted har man handicapridning. Det kan vi ikke her, så vi skal finde pengene på anden vis, og det, vi tjener på stævner, skal vi ikke have op af egen lomme, siger Allan Blomgreen.

På et godt år kan overskuddet fra stævner komme op på 10 procent af omsætningen på rideskolen, og det er noget, der batter.

Elevskole vokser

Allan Blomgreen oplever også, at der kommer flere elever i rideklubben. For eksempel har flere internationale borgere fundet vej til rideklubben.

- Det kan være lidt udfordrende sprogligt, men vi klarer os med lidt tosproget undervisning, siger Allan Blomgreen, der også kan opleve kulturelle forskelle i forbindelse med omgangen med hestene.

- I mange lande er det at have med heste at gøre noget meget eksklusivt. I Rom betaler man gerne det samme for en hest i euro, som man gør herhjemme i danske kroner, så der er stor forskel. Mange har også været vant til, at hesten stod klar til dem, men her skal man selv være med, siger Allan Blomgreen, der har 3-4 ugentlige trækkerhold med seks børn på hver, der alle er fyldt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce