Annonce
Billund

Billund Taxa bliver landsdækkende

DanTaxi kører nu også i Billund Kommune. PR foto

Billund Taxa bliver en del af Dantaxi 4x48, og kunderne i Billund og omegn kan dermed snart bestille deres taxi via MOOVE-app'en.

Billund: Det lokale taxiselskab Billund Taxa er fra 1. januar 2018 en del af Danmarks største og eneste landsdækkende taxiselskab Dantaxi 4x48. Men selvom Billund Taxa fra nytår bliver en del af Dantaxi 4x48, kan kunderne fortsat bestille en taxi på det kendte nummer 7535 3506, ligesom vognmændene også er de samme. Det nye samarbejde betyder, at Billund Taxas 34 vogne skal dirigeres fra DanTaxi 4x48's kundecenter i Aalborg, og det er også DanTaxi 4x48's telefonpersonale samme sted, der skal besvare opkaldene fra kunderne i Billund. Dog med forstærkning fra et par medarbejdere, der forventeligt flytter med over. Allerede i starten af det nye år kobles Billunds taxaer på Dantaxi 4x48's landsdækkende app MOOVE. De kunder, der bestiller deres taxi på den måde, får deres taxi til fast lav pris. Prisen på MOOVE-ture er kendt på forhånd, så den pris, man ser på skærmen, er hvad, der skal betales for turen.

Formanden for Billund Taxa, Frits Simmelsgaard Kristensen, ser frem til samarbejdet:

- Når Billund Taxa nu har valgt at gå sammen med Dantaxi 4x48, skyldes det først og fremmest hensynet til vores kunder og til vognmændene. Vi kunne ikke fortsat se os selv som en selvstændig enhed med den øgede konkurrence, som den ny taxilov snart åbner for. Vi har som følge deraf igennem det seneste år tid haft følerne ude hos en række større taxiselskaber. Men der var klart størst opbakning til at vælge Dantaxi 4x48. Det var især den professionelle måde, som Dantaxi 4x48's personale i Aalborg håndterede telefonbetjeningen på, der gjorde udslaget. Det giver tryghed for os, at opkaldene fra vores kunder er i gode hænder i Aalborg. Ligesom vi med samarbejdet kan fastholde en lav pladsleje, påpeger formanden i en pressemeddelelse.

Annonce

Om DanTaxi

Dantaxi 4x48 er Danmarks eneste landsdækkende taxiselskab med 1450 vogne og en samlet omsætning på knap 1.6 mia. kr.

Kunder informeres

Selvom telefonnummeret er det samme, skal taxikunderne i Billund have besked om, at Billund Taxi, nu er en del af Dantaxi 4x48.

Frits Simmelsgaard Kristensen:

- Vores fornemmeste opgave i de kommende måneder bliver at informere alle vores kunder om, hvad samarbejdet får af betydning for dem.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce