Annonce
Billund

Billund trodser igen Folketinget: Nej tak til ceremonier med tvunget håndtryk

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indførte sammen Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at der skal gives håndtryk for at opnå statsborgerskab i Danmark. Ministeren var selv vært ved den første officielle ceremoni i januar i år. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix
Et flertal i økonomiudvalget i Billund Kommune vil ikke have, at kommunen skal holde grundlovsceremonier, hvor nye statsborgere bliver tvunget til at give håndtryk.

Billund Kommune: Man har et andet syn på, hvad en god statsborger er i Billund Kommune end på Christiansborg.

Her har et flertal i kommunens økonomiudvalg netop nedstemt et forslag om, at Billund Kommune selv skal holde de såkaldte grundlovsceremonier, hvor nye statsborgere skal tvinges til at give håndtryk til borgmesteren eller viceborgmesteren.

Forslaget faldt med to stemmer imod fire, inden Dansk Folkeparti krævede, at forslaget igen skal til afstemning i hele byrådssalen næstkommende tirsdag.

For stemte Peter Fredensborg (V) og Mogens Jørgensen (DF), mens Lars Hansen (V), Kurt Jensen (S), Arne Spangfort Christensen (S) og Ole Marcussen (Borgerlisten) stemte imod.

Annonce

Om loven

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået en indfødsretsaftale om, at dansk statsborgerskab fremover betinges deltagelse i en ceremoni, hvor ansøgerne skriver under på, at de vil overholde grundloven.

Samtidig skal ansøgerne give et håndtryk til en udpeget offentlig repræsentant. Håndtrykket skal være håndflade mod håndflade uden brug af handske.

Det er kommunerne, der har fået til opgave at afvikle ceremonierne. Kommunen kan holde ceremonien selv, i fællesskab med andre kommuner eller henvise ansøgere til at deltage i en ceremoni i nabokommunen, hvis der er aftale med nabokommunen om det.

Ceremonien skal holdes første gang fra andet halvår af 2019.

Anklage om symbolpolitik

Fra modstanderne lyder det, at det især er kravet om håndtryk, som er problemet.

- Hele lovteksten om "hånd mod hånd" klinger bare ikke i mit liberale hjerte. Det er symbolpolitik af værste skuffe, og det er for at tilfredsstille nogle mennesker, jeg bestemt ikke har samme menneskesyn som. Jeg kan slet ikke se nødvendigheden. Der er mange måder at hilse på i verden, og det er ikke sikkert, at alle synes, det er fedt med et håndtryk. Hvis de vil have sådan en ceremoni, kan de lave det fra Christianborg. De skal ikke pådutte kommunerne det, siger Lars Hansen (V).

Ole Marcussen fra Borgerlisten deler samme holdning.

- Det er en stor ting at blive dansk statsborger, og jeg synes, det er godt at markere det med en ceremoni, men det er helt væk at stille krav om håndtryk. Jeg tror simpelthen ikke, at man bliver en bedre statsborger af at trykke en borgmester eller viceborgmester i hånden. Det er udansk at stille sådan et krav, og det er populistisk ad Pommern til, siger Ole Marcussen.

Socialdemokrater: Personlig holdning

De to socialdemokrater havde ikke på forhånd afklaret spørgsmålet med resten af den socialdemokratiske gruppe. De tog beslutningen i ØK om at stemme efter deres egen holdning, fortæller Kurt Jensen (S).

- Jeg synes, man går for langt i den ceremoni, når man skal tvinges til at give hånd. Det ligger så langt fra min verden. Vi skal tage godt imod vores nye statsborgere, og dette er ikke måden at gøre det på. Jeg ved udmærket, at Socialdemokratiet har stemt for den i Folketinget, og vi kan nok ikke komme uden om det, men nu må vi se, hvordan afstemningen forløber i byrådet, siger Kurt Jensen.

Peter Fredensborg, gruppeformand for Venstre og vikarierende udvalgsleder i borgmesterens fravær, deler holdningen med modstanderne, men stemte for forslaget alligevel.

- Jeg har forståelse for dem, der mener, at det er symbolpolitik, som det er svært at se noget regulært indhold i, men det er ikke op til mig at give karakter for kunstnerisk udtryk, når der kommer regler fra Christiansborg. Så kan vi drøfte, om vi skal holde en ceremoni selv eller henvise til andre kommuner. Jeg synes, at den kan vi ligeså godt selv forestå, lyder det fra Peter Fredensborg.

Ole Marcussen fra Borgerlisten ville gerne holde en ceremoni, men ikke med krav om håndtryk. Arkivfoto: Christer Holte

DF: God idé med håndtryk

Det var Mogens Jørgensen fra Dansk Folkeparti, som krævede, at forslaget nu skal til afstemning igen. Han er for kravet om håndtryk.

- Ret principielt synes jeg, det er en glimrende idé. Hvis man er så bundet af kulturislam, at man ikke kan give hånd til personer af det modsatte køn, kan man heller ikke være så fri af kulturislam, at man kan anerkende demokrati. De to ting er så modstridende. Hvis man skal være dansk statsborger, skal man derfor kunne give hånd til hvem som helst, siger Mogens Jørgensen.

Det bliver nu byrådet, som skal tage stilling til, om Billund Kommune selv kommer til at holde grundlovsceremonier.

Lars Hansen fra Venstre siger, at loven går imod hans liberale hjerte. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce