Annonce
Billund

Billund-virksomhed skal vedligeholde nye kampfly

Avionics Test Center Denmark blev etableret i marts 2018. Bagerst fra venstre: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og generalmajor Henrik R. Lundstein, F-35 Kampflyprogram. Forrest fra venstre: Adm. direktør Jens Maaløe, Terma og Vice President, Military Sales, Søren E. Petersen, Scandinavian Avionics. PR-foto

Scandinavian Avionics og Terma vinder ordre på vedligeholdelse af F-35 kampfly.

Billund: Det amerikanske forsvarsministerium har via F-35 Joint Program Office har meddelt, at Avionics Test Center Denmark er udpeget som ansvarlig for vedligeholdelse af avionics - flyelektronik - til F-35-kampflyet. Det gælder i en periode fra 2021 til 2025. Fra 2025 skal de to danske virksomheder stå det regionale vedligehold af komponenterne i Europa.

- Hos Scandinavian Avionics er vi meget stolte over, at "Avionics Test Center Denmark" er blevet valgt til at være partner i F-35 Globale Vedligeholdelsesorganisation. Dette er resultatet af et særdeles godt samarbejde mellem Terma og Scandinavian Avionics samt med det danske F-35 kampflykontor og andre danske myndigheder i F-35 industripartnerskabet, udtaler Søren E. Petersen i en pressemeddelelse.

Han kommer er Military Sales i Scandinavian Avionics.

Annonce

Ansøgte i april 2018

I april 2018 indleverede Terma and Scandinavian Avionics en fælles besvarelse på en såkaldt Request for Information (RFI) på en del af vedligeholdelsen af F-35 komponenter. Til det formål etableredes Avionics Test Center Denmark, som nu er blevet udvalgt til at varetage opgaven.

Scandinavian Avionics (SA) har adresse på Stratusvej 9 i Billund og tilbyder alt fra specialdesignede avionics totalløsninger til reparation af udstyr til civile og militære fly, helikoptere og droner: Salg, vedligehold (MRO), certificering (STC), design/engineering, installation, produktudvikling, produktion, træning og rådgivning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];