Annonce
Danmark

Jernbane til Billund skaber øget biltrafik: Dansk Folkeparti forsvarer fortsat projektet

En jernbane mellem Billund og Vejle har længe været et stort ønske for Dansk Folkeparti. Derfor er banen i folkemunde blevet døbt "Tulle-banen" efter partiets politiske leder Kristian Thulesen Dahl. Foto: Michael Bager/Scanpix
Dansk Folkeparti holder ifølge finansordfører René Christensen fast i, at der skal bygges en jernbane mellem Vejle og Billund, selv om jernbanen ifølge en samfundsøkonomisk analyse fra Banedanmark vil skabe forhindringer for mange bilister. Det fremgår af analysen, at bilister tilsammen må køre op mod 348.000 ekstra kilometer om året for at komme omkring en færdig bane, skriver Berlingske.

René Christensen, har I i Dansk Folkeparti kendt til oplysninger om, at Billundbanen vil føre til øget biltrafik?

- Ikke på kilometer, men når du laver en jernbane gennem et terræn, giver det selvfølgelig både trafikale muligheder og udfordringer. Udfordringer er til for at blive løst, og hvis der i forhold til lokaltrafikken er et behov for en ekstra overkørsel, må vi se på det og skaffe den finansiering, der skal til.

Holder Dansk Folkeparti fortsat fast i ønsket om at bygge Billundbanen - også på baggrund af oplysningerne i Banedanmarks analyse?

- Ja, det er et ønske for området også. Det drejer sig om at servicere Danmarks andenstørste lufthavn. Vi ønsker et lokalområde og et Danmark i balance, og hvis der viser sig at være nogle helt særlige trafikale udfordringer, skal vi have kigget på det.

Det har været fremme før, at Billundbanen er en dårlig samfundsøkonomisk forretning, der vil give underskud, selv hvis man fik den gratis. Hvorfor kaste penge efter et projekt, der på flere parametre ser ud til at være en ulempe?

- Vi vil gerne være med til at sørge for, at infrastrukturen omkring lufthavnen er i orden.

Banedanmark peger på, at banen skal have tre gange så mange passagerer, end den forventes at få, for at være rentabel. Hvis behovet ikke er der i forhold til de penge, den koster, hvorfor er det så en god idé?

- Det er jo ikke sådan, at ingen kommer til at køre med jernbanen, og tit og ofte er det konservative skøn, der ligger. Men vi anerkender, at der bliver behov for et offentligt tilskud for at drifte. Sådan er det også med de fleste andre jernbaner, der er en af de dyreste transportformer.

Men hvis den er en ulempe for bilister, og den økonomisk ikke kan betale sig, hvilke gode argumenter er der så tilbage for at bygge jernbanen?

- Det er godt for miljøet, fordi det er eltog, det giver øget mobilitet i et område med vækst, det giver infrastruktur til Danmarks andenstørste lufthavn. Det er en masse positive ting. Det er Danmark i balance. Hvis det kun handler om én ting, så skal alt jo foregå på Sjælland, og der skulle aldrig være bygget en motorvej i Jylland. Det handler om politiske prioriteringer.

Annonce

Billundbanen

  • En jernbane mellem Vejle og Billund var var en del af infrastrukturaftalen mellem den forrige regering og Dansk Folkeparti, ligesom den også var en del af Thorning-regeringens såkaldte togfond.

  • Banen er i folkemunde blevet døbt "Tulle-banen" efter Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Det skyldes, at den er en mærkesag for hans parti.

  • Anlægsomkostningerne er mellem 0,9 og 1,1 milliarder kroner afhængig af løsningen.
  • Banedanmark har gennemgået en række mulige linjeføringer, men fælles for dem alle er, at de er en dårlig forretning for samfundet. Projektet har således mødt kritik fra flere trafikforskere.

  • Mens banen er et stort ønske for ikke mindst Billund Lufthavn, har midt- og vestjyske borgmestre samt det vestjyske erhvervsliv gjort stor modstand mod projektet, da det kan afskære Vestjylland fra en direkte togforbindelse til hovedstaden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce