Annonce
Billund

Billunds fodboldpiger spiller oprykningsfinale

Billunds fodboldpiger kan lørdag sikre sig oprykning til jyllandsserien. Arkivfoto
Med blot et enkelt point i sæsonens sidste kamp kan Billund-pigerne fejre endnu en oprykning.

Billund: Ambitionerne er store blandt de lokale fodboldpiger, der spiller under navnet Billund Q. Målet er, at der om et par år skal spilles divisionsfodbold i Billund, og det kræver en række oprykninger.

Holdet blev etableret for blot et år siden og sikrede sig i sin første halvsæson oprykning til serie 1. Her ligger holdet på førstepladsen, og når sæsonens sidste kamp bliver spillet på lørdag, er der mulighed for at sikre sig endnu en oprykning, så der efter sommerferien skal spilles jyllandsseriebold.

Billund har før sidste kamp et forspring på to point til Aarhus 1900, og da det netop er århusianerne, som kommer på besøg, er der tale om en rendyrket finale, hvor kampens vinder kan lade champagnepropperne springe og fejre oprykning. Billund-pigerne kan dog på grund af forspringet nøjes med uafgjort.

Opgøret fløjtes i gang klokken 14.00.

Annonce

Hjemmekampdag

Knap så meget har der i dette forår været at juble over for Billund IF's bedste herrehold. Holdet har spillet i serie 2, men det er blot blevet til et enkelt point. Dermed er holdet med to kampe igen allerede sikret sidstepladsen og en plads i serie 3, når bolden igen ruller efter sommerferien. Holdet spiller på hjemmebane lørdag klokken 16 mod Seest.

Lørdag er store hjemmekampsdag, hvor stort set alle klubbens hold skal spille på hjemmebane. Der er derfor masser af aktivitet i området ved Billund Idrætscenter i perioden mellem klokken 10 og 17.30.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce