Annonce
Kultur

Billunds minigolfbaner er blevet renoveret

Kristian Hansen, Svend Erik Kristensen, Thora Rasmussen og Ellen Christensen ser frem til, at der igen kan komme gæster på mionigolfbanen. Banerne er i år blevet renoveret og belagt med kunstgræs. Foto: Alex Hermann
Den 8. juni begynder den nye sæson på minigolfbanen i Billund. De 18 huller er blevet renoveret, så de nu er beklædt med kunstgræs.
Annonce

Billund: Det bliver fremover en helt ny oplevelse at spille minigolf på minigolfbanen på Hølvej i Billund.

Banen, der gennem mere end 25 år har været drevet af Billund Y's Men's Club, har op til den nye sæson været igennem en større renovering. Det betyder, at de 18 små baner nu alle er belagt med kunstgræs.

- Der har ligget det samme eternit i 26 år. Når vi har været rundt på andre baner, har vi kunnet se, at de har lavet det om til kunstgræs, fortæller Kristian Hansen, der er en del af minigolfudvalget.

Han ser frem til, at det fremover bliver muligt at spille minigolf på det kunstige underlag.

- Det er mere naturligt. Det gamle underlag var hårdt, men det her minder mere om at spille golf i naturen, siger han.

På banerne er der for hver kvadratmeter med kunstgræs blevet spredt seks kilo strandsand. Dermed kommer overfladen til at virke mest muligt naturlig, og det føles derfor som om, man spiller på et naturligt underlag.

Minigolf i Billund

Der har siden 1976 været mulighed for at spille minigolf i Billund. Dengang blev banen anlagt på den modsatte side af Nordmarksvej mellem Hotel Propellen og Skulpturstien.

I 1993 blev Billund Y's Men's Club, som også dengang stod for banen, sagt op, og et af klubbens aktive medlemmer Gunnar Rasmussen, besluttede derfor sammen med sin kone Thora Rasmussen at stille et stykke jord på Højvej til rådighed. Her ligger minigolfbanen stadig.

Annonce

26 år på Hølvej

Minogolfbanen blev i 1993 flyttet fra den daværende placering på modsatte side af Nordmarksvej mellem Hotel Propellen og Skulpturstien, hvor man var blevet sagt op. Det var vanskeligt at finde en ny placering, og der fik et af klubbens aktive medlemmer, Gunnar Rasmussen, samt hans kone Thora Rasmussen til at stille et stykke jord til rådighed. Her ligger banen fortsat, og som nabo til både campingpladsen og Lalandia kunne den dårligt drømme om en bedre placering.

Lige for tiden er der dog ikke gang i spillet. På grund af coronakrisen er turisterne blevet væk fra Billund, og det er kun, når der er gang i de øvrige aktiviteter, at der er gang i minigolfbanen.

- Vi får mange gæster fra campingpladsen og fra Lalandia. Så længe der ikke er gang i den hos dem, kommer der heller ikke mange og spiller, siger Svend Erik Kristensen, der er præsident for Billund Y's Men's Club.

Annonce

Donation fra fond

Renoveringen af banerne har kostet i omegnen af 50.000 kroner. Det er penge, der er kommet i hus via støtte fra Inger & K. G. Hansens Fond fra Grindsted. Fonden har bidraget med 47.400 kroner til renoveringen, som Billund Y's Men's Club i et godt stykke tid har været klar over ville blive nødvendig.

- Vi har da i de senere år været klar over, at der skulle ske et eller andet. Om det skulle være en renovering af eternitpladerne eller noget andet, vidste vi ikke, siger Kristian Hansen, der er glad for, at det er blevet muligt at etablere kunstgræs i stedet for blot at renovere eternitten.

Annonce

Overholder retningslinjerne

Når minigolfbanen åbner igen den 8. juni, vil der være taget en række tiltag for at sikre sig mod coronasmitte.

- Vi vil selvfølgelig overholde alle de retningslinjer, der er fra myndighederne. Der kommer skilte, hvor folk bliver opfordret til at holde afstand, og vi vil stille sprit op, så folk selv kan spritte tingene af, siger Kristian Hansen.

På grund af den aktuelle situation, der holder turisterne væk fra Billund, forventer folkene bag miniolfbanen, at det bliver et tyndt år målt på antallet af besøgende. Det tager de dog med oprejst pande, og de opfordrer alle til at komme ud prøve at spille minigolf. Det er uforpligtende og kræver ikke alverden.

- Det er en forlystelse, hvor man kan have det sjovt sammen. Det handler ikke bare om, hvem der vinder, men om at man kan have det sjovt, uanset om man er familie, venner eller kollegaer, siger Kristian Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce