Annonce
Billund

Billunds unge bliver hjemme: - AC siger, at alt er ok på fodboldbanerne

Det er ok at træne hver for sig eller et par stykker sammen. Billund børn og unge har forstået budskabet. Arkivfoto
De unge i Billund Kommune følger anbefalingerne med kun at mødes et par stykker ad gangen. Kun i enkelte tilfælde har politi, idrætsforeninger og SSP måttet formane.

Billund Kommune: Forleden lød der et opråb på Facebook fra Billund IF Fodbold. Faktisk fik alle klubbens spillere det røde kort, fordi for mange har været set samlet på boldbanerne bag Billund Idrætscenter.

- Vi forstår godt, at I savner fodbold, men I ikke må samles i større grupper! Vi har flere henvendelser angåede spil på banerne. Der er både børn og voksne og flere, der ankommer i biler, lød det fra Billund IF Fodbold.

Det er dog ikke det generelle billede i Billund Kommune. Billund-formand Lars Thomsen har siden været forbi for at tjekke og har højest set fem-seks unge samlet om en bold.

Annonce
Det er af hensyn til deres forældre og bedsteforældre. Det forstår de godt.

Jens K. Martinussen, SSP-konsulent

AC siger OK

Det samme billede gælder for fodboldspillerne i Grindsted. Her har man som i Billund fortalt de unge, at de ikke må samles i store grupper.

- Vi har sagt sådan, selv om vi slet ikke har oplevet store grupper. Der kommer måske en eller to, der løber rundt og træner. Vi har lige fra en Mille Gejl, der til daglig er superligaspiller i Brøndby, og til de helt små. AC (Nielsen, red.) er der ovre hver dag, og AC siger, at alt er ok, fortæller fodboldformand Søren Madsen.

SSP: De har hørt budskabet

SSP, kommunens samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi, oplever heller ikke problemer med unge, der samles. Både SSP-konsulenterne og de lokale politibetjente kører rundt i kommunen.

- Vi har haft nogle enkeltstående tilfælde. Men så fortæller vi dem, at det faktisk er forbudt og strafbart at samles, og det lytter de til, siger SSP-konsulent Jens K. Martinussen.

I øjeblikket er han mest i kontakt med kommunens unge via Facebook og telefon og indimellem et ”Hej” på afstand.

- I starten havde mange unge den holdning, at det er jo ikke ”os”, det er farligt for. Så snakkede vi med dem om, at det ikke er så meget af hensyn til deres egen sundhed, de skal lade være med at samles. Det er af hensyn til deres forældre og bedsteforældre. Det forstår de godt, siger han.

Få i Sdr. Omme

Samme opfattelse har Henrik Knudsen, leder af Sdr. Omme Multicenter:

- Jeg ser børn og unge færdes i små grupper og ingen store forsamlinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Sydjylland For abonnenter

Retten i Kolding er i fuldt gear igen: Alligevel risikerer flere at skulle vente et år på ny retssag

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce