Annonce
Gear

Bilproducenter skruer ned for de mindste modeller

Volkswagen e-Up stopper, men bliver afløst af elektriske versioner af Seat Mii og Skoda Citigo i slutningen af året. Foto: Christian Schacht

Højere udgifter til moderne teknologi har gjort det sværere at tjene penge på mikrobiler. Flere producenter dropper segmentet, og andre overvejer at gøre det samme.

Det er blevet vanskeligere at tjene penge på at sælge små biler, og det vil sandsynligvis tvinge flere bilmærker til at skære i antallet af de mindste modeller i løbet af de næste fem år.

Volkswagen-koncernen og franske PSA Peugeot Citroën har begge udtrykt bekymring for rentabiliteten ved at blive i de mindste segmenter, mens Opel, der også er ejet af PSA, allerede har meldt ud, at man dropper at fremstille de små Karl og Adam.

Færre modeller vil få salget af minibiler til at falde til under en million årligt fra 2021, mens det sidste år lå omkring 1,14 millioner. Det forudser analysefirmaet LMC ifølge branchebladet Automotive News.

"Fortjeneste for denne type biler er lille, og det er derfor, at fabrikanterne ofte samarbejder, når de udvikler og producerer dem," siger Justin Cox, LMC's direktør for global produktion til Automotive News.

Annonce

De mest solgte mikrobiler i Europa

1. Fiat 500: 177.9782. Fiat Panda: 154.867

3. VW Up: 91.579

4. Toyota Aygo: 86.772

5. Renault Twingo: 79.035

6. Hyundai i10: 78.008

7. Kia Picanto: 70.695

8. Smart ForTwo: 58.748

9. Peugeot 108: 53.796

10. Citroën C1: 49.346

Kilde: Jato Dynamics (salg for januar-november 2018)

Samarbejdet mellem franske PSA og japanske Toyota stopper. Toyota vil angiveligt bygge sin egen afløser til Aygo på fabrikken i Tjekket, mens planerne for PSA er ukendte. Foto: Christian Schacht

Udgifter stiger

Et eksempel på sådan et samarbejde er mellem PSA og Toyota, der længe har bygget de små Citroën C1, Peugeot 108 og Toyota Aygo på en fælles fabrik i Tjekkiet. Men i november sidste år kom det frem, at Toyota vil overtage fabrikken, og at PSA vil forlade segmentet.

Ifølge den franske bilkoncern stiger udgifterne ved at fremstille de små biler.

"Det bliver sværere og sværere at tjene penge i det her segment, fordi selv de små biler skal have masser af teknologi om bord," siger Maxime Picat, der er PSA's direktør for Europa, til Automotive News - uden dog at afsløre, hvad man så har af planer.

Også hos Volkswagen, der har tre modeller i segmentet, VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo, er der bekymring om fremtiden for de helt små biler.

Den øverste chef, Herbert Diess, sagde under januars biludstilling i Detroit, at det på lang sigt vil være kostbart at gøre mikrobilerne klar til nye krav om mindre udledning af CO2.

"Jeg er ikke sikker på, hvor mange kunder der vil have råd til vores basismodel, hvis den stiger 3500 euro," sagde han.

På kort sigt er der dog ingen grund til bekymring, for ifølge tyske Auto Bild er Volkswagen allerede langt fremme i udviklingen af en ny Up og den kan få følge af nye generationer Mii og Citigo.

Noget tyder dog på, at flere mikrobiler fremover bliver elektriske. Allerede til efteråret kommer Seat Mii og Skoda Citigo med elmotor og forbedret rækkevidde i forhold til den VW e-Up, som er på markedet i dag. Samtidig stopper benzinudgaverne af de to første i løbet af året, mens VW dropper den elektriske Up, så man i stedet gør klar til en helt ny generation større elbiler.

Citroëns øverste direktør, Linda Jackson, har også tidligere sagt, at en ny C1 formentlig vil blive ren elektrisk.

Andre på vej

Alternativt går bilfabrikkerne nye veje, som Toyota overvejer det med en afløser til Aygo, der rygtes til at ændre sig til en højere crossover-lignende bil.

Men ro på, der er også andre bilproducenter i segmentet og der er blandt andet en ny Hyundai i10 på vej, mens italienske Fiat næppe har tænkt sig at ændre alt for meget på de to bestsellere, 500 og Panda.

Franske Renault, der har Twingo, er også på vej med et facelift af den lille bil, der som noget unikt i klassen, trækker på baghjulene.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce