Annonce
Biler

Bilsalget i november: Tæt løb i toppen af salgslisterne

Selv om en ny model er lige om hjørnet, sælger Peugeot 208 stadig godt, og modellen blev den mest solgte bil i november. Foto: Peugeot
Peugeot 208 blev den mest solgte bil i november, hvor den blev skarpt forfulgt af Citroën C3 i et felt, hvor det var usædvanligt tæt løb i toppen af salgslisten.

Der bliver gået til makronerne hos forhandlerne af de franske søster-mærker Peugeot og Citroën.

Mens Citroën C3 i oktober kunne kalde sig månedens mest solgte bil med kun et mulehår foran koncern-søsteren, Peugeot 208, var rollerne byttet om i november, hvor det igen var 208’eren, der med 513 biler var tilbage i den vante rolle som Danmarks mest solgte bil.

Den var dog kun beskedne to biler foran C3’eren, der igen var to biler foran en gammel kending som Toyota Yaris. Med kun 10 biler ned til den høje Nissan Qashqai på fjerdepladsen var der også kort afstand.

Sådan kunne vi blive ved på listen, hvor bilerne følger så tæt som perler på en snor. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at det er udgående modeller, som sælger godt.

En helt ny generation af Peugeot 208 står nemlig meget snart hos forhandlerne, mens både Toyota Yaris, Nissan Qashqai kommer i nye aftapninger til næste år. Her er Yaris præsenteret og kommer til Danmark næste sommer, mens Nissan endnu ikke har løftet sløret for den næste Qashqai.

Firmabilerne satte dog også deres præg på november-salget, hvor den nye BMW 3-serie kom ind som nummer 7, fulgt af Mercedes C-Klasse på en niendeplads, mens VW Passat lå lige efter som nummer 10.

Samlet set blev der skruet nummerplader på cirka 18.000 biler i november, hvilket ligger på linje med samme måned i fjor.

Annonce

Bilsalget i november

1. Peugeot 208: 513

2. Citroën C1: 511

3. Toyota Yaris: 509

4. Nissan Qashqai: 499

5. VW Polo: 457

6. Toyota Aygo: 445

7. BMW 3-serie: 431

8. Skoda Fabia: 416

9. Mercedes C-klasse: 384

10. VW Passat: 370

11. Skoda Octavia: 362

12. Renault Clio: 359

13. Opel Astra: 358

14. Mercedes A-klasse: 345

15. VW Up: 340

16. Opel Corsa: 310

17. Toyota Corolla: 285

18. VW Touran: 283

19. Ford Fiesta: 275

20. VW Golf: 259

Kilde: De Danske Bilimportører

Har flere penge

Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører, uddyber, hvorfor salget går fint.

- Det går godt med personbilsalget, og november 2019 er endnu en måned, hvor salget har været på niveau med året før. Danskerne har fået flere penge mellem hænderne og vælger at investere nogle af dem i en ny bil. Det er således grundmekanismer i samfundsøkonomien, som bilsalget drives frem af, forklarer Gunni Mikkelsen.

Det er dog ikke nok at have enkelte bestsellere. Et mærke som VW, der også er repræsenteret på listen med Up, Polo, Golf og Touran, blev således det mest solgte bilmærke i november med cirka 2500 biler, fulgt af Toyota med godt 1700 biler, mens Mercedes kom ind på en tredjeplads med 1600 biler.

Her tæller modeller som den lille Aygo og den nye Corolla op hos Toyota, mens Mercedes også sælger godt af den nye A-Klasse.

En model som den nye Corolla er med til at gøre Toyota til det andet mest solgte bilmærke i november. Foto: Christian Schacht
Der ligger mange firmabiler på salgslisten i november, hvor den nye BMW 3-serie ligger højt. Foto: Jonas Ahlstrøm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];