Annonce
Gear

Biltest: Nu er den store franskmand blevet mere praktisk

Det er lykkedes designerne at beholde det vindglatte design, selv om der er kommet et stationcarudhæng. Foto: Jens Overgaard
Peugeot 508 får i stationcar-udgaven den plads, som den femdørs model mangler, men det er stadig en bil med kompromiser.

Attitude tæller mere end nogensinde i firmabilklassen, hvor et stiligt visitkort på fire hjul er blevet mere overkommeligt, efter at mærker som Audi, BMW, Mercedes og VW har spillet ud med priser, som er tæt på at have presset de mere klassiske firmabilmærker og -modeller ud af markedet.

Modsvaret fra Peugeot hedder 508, der som stilren femdørs fastback med stor bagklap kom på gaden i fjor som en slags konkurrent til coupé-afrundede modeller som VW Arteon. Udseendet kostede imidlertid på bagsædepladsen, og prisen var lige i den høje ende.

Det har Peugeot rettet op på med stationcaren, SW, der ikke alene har mere regulær bagsædeplads og større bagagerum, men også er faldet i udgiftsafdelingen for firmafolket, så den vigtige beskatningsværdi er kommet længere ned.

Det betyder, at den 508 SW GT-line Blue HDI med automatgear og en dieselmotor på 163 hk, som vi tester, har en beskatningsværdi på 355.394 kr. og ender på 374.394 kr. med ekstraudstyr, mens prisskiltet lyder på 489.990 kr. for de få private købere, der måtte føle sig fristet.

Annonce

PEUGEOT 508 SW GT-LINE EAT8 BLUE HDI 163 HK

Fire stjerner ud af seks

Pris: 489.990 kr.

Denne model: fra 470.990 kr.

Beskatning fra: 355.394 kr.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 1.750 kr.

Brændstoføkonomi: 17,8 km/l (WLTP)

C02 per km: 147 g

Motor: 2,0 liters dieselmotor

Ydelse: 163 hk

Moment: 400 Nm/2.000 omdr.

Topfart: 226 km/t.

0-100 km/t.: 8,5 sek.

L/B/H: 478/186/208 cm

Maks. anhængervægt med bremse: 1.800 kg/ 750 kg.

Lav bil

Udgangspunktet er stadig en lav bil med en frihøjde, så du skal længere ned end normalt for at gribe fat i døren med det rammeløse vindue og smyge dig i det AGR-certificerede forsæde, som er fulgt med fra overtagelsen af Opel, og hvor tyske ryglæger har været med i udviklingen.

Her er der udsigt til mærkets i-Cockpit, der her er helt digitalt, og hvor instrumenterne er hævet over rattet.

Det fungerer rigtig godt fra denne siddestilling, hvor vi over det let rektangulære rat har udsigt til den klare skærm på 12,3 tommer og også kan bladre i menuerne på den store og centrale 10-tommers-skærm med de tigerkløer-agtige betjeningsknapper, kaldet "toggles".

Den del elsker vi, mens det til gengæld nogle gange kan være svært at ramme ikonerne på skærmen og få dem til at reagere. Det joystickagtige gearskifte til den ottetrins automatgearkasse ligger godt i hånden, men vi oplevede en del gange at skulle trykke flere gange, for at elektronikken registrerede, at nu skiftede vi gear.

Lækre, bløde materialer, dellæder og forsædet, der kan indstilles i mange retninger, giver en premium-oplevelse og en fornemmelse af at køre i en meget moderne og stilistisk rendyrket bil.

Den 163 hk dieselmotor arbejder blødt og kultiveret og har det overskud, der skal til. Støjniveauet er bestemt på businessclass. Forbruget på 17,8 km/l matcher klassekammeraterne meget godt.

Klarer lakmusprøven

Den nærmest kattepoteagtige tilgang til vejen, hvor sving klares præcist, men blødt, matcher den lave kørestilling rigtig godt.

Lakmusprøven for den praktisk anlagte familiefar eller -mor af en firmabilist foregår på bagsædet. Her har vi klart mere plads til hårtoppen end i hatchbacken, og knæpladsen er også godkendt. Bagagerummet på 530 liter matcher de helt store drenge i klassen, og det er pænt dybt.

På udstyrsfronten er 508 dækket godt ind med bl.a. full LED-forlygter med automatisk nedblænding, en stribe køreindstillinger samt en stor sikkerhedspakke, der endda omfatter en nødbremse, der kan se bløde trafikanter i mørke, og en skilteaflæser, som indretter farten efter vejskiltene. Adaptiv fartpilot er dog ekstraudstyr og en del af en pakke til 13.500 kr., der også omfatter køassistent, og som vi anbefaler. De, der vil mere, kan købe "Night vision", der også på afstand kan se f.eks. cyklister eller nattevandrere i mørke.

Som stationcar klarer den største Peugeot at have 530 liter om bord. Bagagerummet er dybt. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Peugeot 508 SW er et godt bud på en stilren stationcar i firmaklassen med righoldigt og avanceret udstyr. På den praktiske front er 508 nu godt med, og motorkraften er tilstrækkelig. Så den franske stationcar er p.t. en af de stærkeste udfordrere i denne klasse til et marked med særdeles etablerede spillere.

Med designerne og ingeniørernes forkærlighed for lav indstigning og rammeløse vinduer skal du dog være indstillet på visse udfordringer.

Peugeots i-cockpit med den digitale instrumentering er placeret ud for synsfeltet. Foto: Jens Overgaard
De kløer-agtige "toggles", som styrer skærmen, er nemme at ramme. Det er dog sværere med berøringsdelen på skærmen. Foto: Jens Overgaard
Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce