Annonce
Erhverv

Bilvaskekrig i Ribe? Vaskehal nr. 6 på lille område snart klar

Snart åbner vaskehals-kæden Wash World en ny afdeling på adressen Trojels Knæ i Ribe, der bliver virksomhedens vaskehal nr. 53 i Danmark. Foto: Kåre Welinder
Når virksomheden Wash World snart åbner i Ribe Nord bliver det vaskehal nummer seks inden for et meget lille område. Sammen med vaskehallen kommer også en ny tankstation.
Annonce

Ribe: Når vaskehalskæden Wash World i foråret åbner en ny vaskehal på adressen Trojels Knæ ved siden af supermarkederne Rema 1000 og Netto, kan det blive startskuddet til en sand bilvaskekrig i Ribe Nord.

Den nye vaskehal bliver hal nummer seks i det nordlige Ribe, i det der inden for et lille område på få hundrede meter er vaskehaller hos både OK, Circle K, F24, Leif Jørgensen Automobiler og Wind Automobiler med priser helt ned til 29 kr.

Lokalt kommer byggeriet som en overraskelse for mange, men formand for kommunens Plan & Miljøudvalg, Karen Sandrini(S), forklarer, at sagen da heller ikke har været på dagsordenen hos kommunens respektive udvalg.

- Det er udlagt i kommuneplanen, at der kan ligge en bilvask i dette område, så det er en ren administrativ beslutning. Det ligger ikke tæt på boligområder, og selv om der i forvejen er mange vaskehaller, synes jeg, det er fint med en ekstra service til borgerne. Jeg er ikke i tvivl om, at alle vaskehaller vil blive brugt, og jeg synes det er godt, da vaskehaller forurener meget mindre, end hvis folk selv vasker deres bil hjemme i indkørslen, siger Karen Sandrini.

Annonce

Også ny OK

Selv om bilister og bilforhandlere nu får en helt nyopført vaskehal fra Wash World, så får de faktisk endnu mere nyt på vaskefronten i løbet af foråret.

Også OK på Ole Rømers Vej ved Burger King bliver nemlig opgraderet.

- Vi skal renovere vores vaskehal. Det begynder vi på i uge tre, og det er ikke fordi, Wash World kommer. Bilvasken har snart stået der i omkring 10 år, så nu skal der en nyt vaskesystem i, siger butikschef Peter Lauritzen fra Kvickly Ribe, der ejer OK-vasken på Ole Rømers Vej.

Peter Lauritzen mener ikke der bliver tale om en decideret vaskehalskrig, men selv om de nu bliver mange om buddet er han ikke i tvivl om, at alle vil blive brugt.

- Vi oplever, at der bliver vasket rigtigt meget bil i Ribe, men jeg tror ikke, at vi kommer til at ændre vores priser for at konkurrere med andre, siger Peter Lauritzen.

Også benzintanken Bonus ved siden af F24 har en vaskehal. Den er dog netop lukket, fordi tanken er til salg, og Peter Lauritzen har desuden også hørt rygtet om, at en vaskehal også kan være på vej ved Ribes gamle Rema 1000 på Nørremarksvej.

Denne bygning blev kort før jul solgt til Anders Hansen Automobiler fra Esbjerg, som driver vaskehaller i Esbjerg og Varde. Ejer Anders Hansen ønsker dog ikke at fortælle om planerne for grunden.

Vaskehal og tankstation

Ud over en vaskehal fra Wash World kommer der desuden en tankstation fra virksomheden Oil! på samme adresse.

Esbjerg Kommune modtog en ansøgning om byggetilladelse til projektet 17. december 2019, og tilladelsen blev givet 8. september 2020.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce