Annonce
forside

Binderup-hattrick sænkede Vojens

Michael Binderup var med et hattrick en stor faktor i EIK's comeback mod lokalrivalerne fra Vojens. Arkivfoto: Lars Johansen.

Esbjerg: Esbjerg IK fik skovlen under lokalrivalerne fra Vojens ovenpå et stærkt comeback, hvor esbjergenserne vendte 0-3 til 5-4.

Den tidligere ligaspiller, Michael Binderup førte her an med et hattrick og scorede sejrsmålet blot fire minutter før tid.

Det lignede ellers et klart nederlag til EIK, der var kommet bagud 0-3 i første periode. Et undertalsmål af Jonas Torbensen satte gang i esbjergensernes comeback i anden periode.

Binderup gjorde det derefter til 2-3 og 3-3, inden Esbjerg Energys netop hjemvendte U20-landsholdsspiller, Oliver Kjær, gjorde det til 4-4. Binderup fuldendte to minutter efter sit hattrick og sikrede esbjergenserne sæsonens blot fjerde sejr.

Esbjerg IK - Vojens IK 5-4 (0-3, 2-0, 3-1).

Ishockey, 1. division.

Mål: 0-1 Casper Berg, 0-2 Thor Stokholm, 0-3 Rene Holm, 1-3 Jonas Torbensen, 2-3 Michael Binderup, 3-3 Michael Binderup, 3-4 Simon Rohwedder, 4-4 Oliver Kjær, 5-4 Michael Binderup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce