Annonce
Sydjylland

Binyrebarkhormon, tæt samarbejde og høj faglighed: Tre mulige årsager til lav corona-dødelighed

Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge på OUH Svendborg og formand for landets intensivlæger, peger på, at det tætte samarbejde mellem intensivlægerne og lægerne på covid-afsnittet har været med til at holde dødeligheden nede i Region Syddanmark. Arkivfoto Birgitte Carol Heiberg
Behandlingen af corona-indlagte patienter har stort set været den samme landet over, så det er små forskelle, der måske kan forklare, hvorfor færre mistede livet efter at have været lagt i respirator i Region Syddanmark.

Hvis du under den første corona-bølge i de første måneder af 2020 blev lagt i respirator på et sygehus i Region Syddanmark, var der markant større sandsynlighed for, at du overlevede, end hvis du var blevet indlagt i en af de andre regioner.

Det viser tal fra Dansk Intensiv Databases årsrapport fra 2020. Hvor det på landsplan var 35,1 af dem, der blev i respirator, der døde, var det i Region Syddanmark kun 11,4 procent.

Dansk Intensiv Database kan ud af tallene ikke forklare den markante forskel og skriver således i årsrapporten:

Annonce

"Der har i hele pandemien været en tæt kommunikation mellem kliniske miljøer i alle regioner, og der har ikke været rapporteret væsentlige forskellige i den daglige, kliniske håndtering af kritisk syge covid-patienter", inden styregruppen opfordrer de kliniske miljøer til at gennemgå behandlingsalgoritmer for at finde eventuelle forskelle.

Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH, og Joachim Hoffmann-Petersen, intensivoverlæge på OUH Svendborg og formand for de danske intensivlæger, peger her på tre faktorer, der måske har haft indflydelse.

1 Tæt samarbejde

På OUH både i Odense og Svendborg blev der oprettet særlige covid-afsnit, og hver dag kom en intensivlæge ind på det afsnit for at gennemgå patienterne, ligesom også lungespecialisterne blev inddraget, fortæller Anne Øvrehus.

- Vi har kunnet fange dem, før de blev meget meget dårlige, og det er vigtigt. Qua det samarbejde har vi måske haft en bedre mulighed for at regulere på marginalerne og kigge på hver enkelt patient, siger hun.

Joachim Hoffmann-Petersen er en af de intensivlæger, som har fulgt corona-patienterne tæt, inden de kom på intensiv.

- Det vil sige, at vi lærte patienterne at kende, inden de blev så dårlige, at de skulle på intensiv. Og vi brugte faktisk rigtig meget tid på at lære patienterne at kende, så vi kunne tage de rigtige på intensiv, og så patienterne var bedre informerede inden.

- Hver dag i marts frygtede vi, at vi ville stå med rigtig mange respiratorpatienter, og beslutningen om, hvorvidt man skal tage en patient på intensiv eller ej, bliver bare bedre af, at man har tid til at sætte sig ind i patienten og ikke bliver tvunget til at tage en beslutning klokken tre om natten, hvor patienten er dårlig og vælter. Det er et vanskeligt tidspunkt at tage den beslutning, siger han.

2 Høj faglighed

Selvom der blev indlagt mange med corona på OUH under den første bølge, blev sygehuset ikke overbelastet.

- I forhold til Region Sjælland og Hovedstaden har vi ikke i Region Syd på noget tidspunkt været presset i forhold til sengekapacitet. Vi har hele tiden kunnet være meget fokuserede på de her patienter, og vi har ikke været nødt til at lægge dem ud på andre afdelinger eller hurtigt skullet oplære mange. Vi har hele tiden kunnet følge med.

- Faglighed er vigtigt, og når der sker noget nyt, er det vigtig at respektere den faglighed. De største trusler i sådanne pandemier er ikke at have kvalificeret personale, og at sundhedssystemet bliver overbelastet, siger Anne Øvrehus.

OUH har i høj grad kunnet trække på erfarne intensivsygeplejersker til behandlingen, mener Joachim Hoffmann-Petersen.

- Vi har ikke fortyndet kompetencerne ret meget ud. Vi har kunnet stille med A-kæden hele  tiden i forhold til intensivpatienter og med specialuddannet personale.

3 Behandlingen

Selvom der ikke bare landet over, men verden over er blevet udvekslet erfaringer med behandling af corona i stor stil, er der alligevel to punkter, hvor Region Syddanmark har skilt sig ud.

For det første tog Region Syddanmark meget tidligt binyrebarkhormon ind som del af behandlingen af corona-patienterne.

- Vi ved nu, at det har en effekt i behandlingen af de her patienter, og vi var været langt fremme med at behandle med det, der nu er standardbehandling - også før det var standardbehandling, siger Anne Øvrehus, mens Joachim Hoffmann-Petersen peger på en anden faktor; nemlig at lægge patienterne hurtigere i respirator end andre steder.

- Det var en ny sygdom, og vi vidste ikke meget om den. I starten var der meget snak om, at det var bedre at putte folk sent i respirator, men der var vi i Syd ret tidlige til at lægge folk i respirator. Måske har vi reddet nogle patienter ved at lægge dem tidligere i respirator, inden de har kæmpet for meget og brugt for mange kræfter på at kæmpe. Det vil være noget, som måske kunne få betydning fremover for, hvornår vi skal lægge folk i respirator, mener Joachim Hoffmann-Petersen, der oplyser, at man under den anden bølge ikke har lagt patienterne tidligere i respirator end andre sygehuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce