Annonce
Haderslev

Biografejer glæder sig over genåbning - men frygter bøvl med coronapas

På torsdag genåbner biograferne - i Kosmorama i Haderslev glæder man sig efter måneder med nedlukning og presset økonomi. Foto: Jacob Schultz
Snart popper popcornmaskinerne igen i landets biografer - men genåbningen giver også mulige ekstraudgifter oveni en i forvejen presset økonomi, lyder det fra Kosmorama i Haderslev. Her håber man, at folk vil tage en ekstra tur i biografen.

Genåbning: Snart er det biografernes tid til at åbne - og det skaber først og fremmest glæde. Men under den glæde ligger der også et gran af bekymring.

Natten til tirsdag blev Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige enige om næste fase i genåbningsplanen, der træder i kraft torsdag den 6. maj. Denne gang er det blandt andet biografernes tur, ligesom teatre og spillesteder får lov til at åbne mere op med krav om coronapas.

Det glæder indehaver af biografen Kosmorama i Haderslev, Claus Thygesen, der fortæller, at biografen i de seneste måneder har været økonomisk presset efter en længere periode med nedlukning og et uopfyldt håb om at kunne være åbnet op i det tidlige forår.

Annonce

- Vi er selvfølgelig glade for genåbningen - også fordi det er med samme restriktioner, som da vi lukkede ned, siger han.

Bekymret for coronapas

Til gengæld er han bekymret for, at kravet om, at gæster i biografen skal fremvise et coronapas, bliver noget bøvl, der risikerer at skabe kø for de besøgende. Derudover kan biografen få en ekstraudgift i form af ekstra personale, der skal tjekke coronapas ved indgangen til biografen.

- Det er ikke noget, vi går ned på, men det er en træls udgift, vil jeg ærligt indrømme, siger Claus Thygesen.

Han understreger, at den ekstra udgift ikke vil betyde højere priser for de besøgende i Kosmorama, selvom den kommer på et tidspunkt, hvor biografen har været lukket ned i flere måneder.

I stedet håber og tror han, at folk vil være så ivrige efter at komme ud og opleve noget, at mange forhåbentlig vil tage en ekstra tur i biografsæderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce