Biolog: Fem skridt mod en mere bæredygtig kost

Hvad er mest bæredygtigt, konventionelt eller økologisk landbrug? Svaret afhænger af, hvilke parametre man kigger på. Biolog Julie Juanita Larsen tager både miljø, klimaaftryk, dyrevelfærd og sundhed i betragtning.

Ifølge biologen kan man generelt sige, at der er en lavere udledning af drivhusgasser pr. hektar i økologisk landbrug, men kigger man på klimabelastning for hver produceret enhed, belaster det økologiske landbrug mere end det konventionelle. Der er altså mindre afkast af det økologiske i forhold til, hvor meget vand og jord der bliver brugt. Men det gør ikke økologiske landbrug mindre bæredygtigt, mener hun.

- Man kan sige, at en høne i et bur ikke kræver særligt meget mad eller energi. For den ligger bare der. En høne, der bevæger sig, kræver mere energi for at opretholde processerne i kroppen forbundet med bevægelse. Den kan også blive syg af jordbakterier eller blive taget af ræven. Hos frie høns vil der være mere tab. Altså vil der være højere udbytte af burhønen, men dyrevelfærden er helt i bund. Det handler også om etik, og hvad vi kan være bekendte som mennesker at udsætte dyr for, siger hun.

Kigger man på sundhedsaspektet af maden, er den økologiske også at foretrække, mener biologen. I konventionelle grøntsager findes pesticidrester og rester fra sprøjtegifte, og det er ikke bæredygtigt for mennesker at indtage.

- Vi ved, at de kan være hormonforstyrrende. Det ser man blandt andet ved, at piger går tidligere i puberteten, og drengebørn får flere feminine træk - det måler man ved at mellemrummet mellem anus og penis bliver mindre - samtidig med fertiliteten falder hos mænd. Derudover kan der være kræftfremkaldende stoffer i pesticiderne. Her er det vigtigt at sige, at selv om kemikalierne bliver risikovurderet, så foregår det enkeltvist. Men vi bliver udsat for kemikalier alle steder i vores hverdag, og der er mange forskere, der råber op om, at der findes en cocktaileffekt, fordi de forskellige stoffer forstærker effekten af hinanden. Det svære ved pesticider er, at man ikke kan lugte eller smage dem. Man bliver heller ikke syg af dem med det samme. Derfor tænker man ikke over det, siger hun.

Økologiske grøntsager og frugter indeholder hverken sprøjtemidler eller pesticidrester. Køber man konventionelt, så gå efter danske grøntsager, da undersøgelser viser, at de indeholder færre kemikalier end udenlandske. Et godt råd til at spise mere økologi er at starte med de 10 fødevarer, der ifølge Danmarks Naturfredningsforening er kilde til 75 procent af kroppens sprøjtegiftrester: æbler, hvedemel, tomater, pærer, rødvin, vindruer, salat, kartofler, agurker og jordbær.

Man kommer ikke uden om at skære ned på kødet, hvis man vil spise mere bæredygtigt.

- I Danmark spiser man kød to, måske tre gange om dagen. Det er rigtig meget kød. Men man behøver ikke droppe kødet helt, men man bliver nødt til at tænke anderledes om kød. Man kan måske gemme de røde bøffer til en lørdag aften og i dagligdagen spise fisk og kylling. Man kan også få mængden til at strække mere, hvis man laver mad på andre måder, siger Julie Juanita Larsen.

Problemet med kødet er, at det kræver mange ressourcer at frembringe. Samtidig ødelægger landbruget nogle af jordens naturlige åndehuller for at gøre plads til kødproduktion.

- Regnskoven i Amazonas bliver fældet for at give plads til at dyrke foder til svin og kvæg. Det var ikke nødvendigt, hvis man spiste mere planteprotein. Hvis man skal producere et kilo oksekød-protein, svarer det til at producere 10 kilo planteprotein. Det kunne altså give mad til 10 gange så mange mennesker, for der går rigtig meget energi tabt, hver gang man går et led op i fødekæden, siger hun.

Hun mener ikke, at det vil være et problem at brødføde hele jorden økologisk, hvis man producerede mindre kød og flere planter. Og ikke mindst var bedre til at undgå madspild.

På globalt plan går en tredjedel af maden til spilde. Det svarer til 1,3 milliarder ton, og det kunne potentielt brødføde 3 milliarder mennesker. Madspild er også den tredjestørste grund til CO2-udledning. De uspiste madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år.

- Der bliver smidt alt for meget mad ud. Der er både spild i landbruget, i butikkerne og i hjemmene. Danmark har ligget højt i madspildsstatistikkerne, men de seneste år er det faldende. Det tyder på, at folk tænker over ikke at smide så meget mad ud. Men der er langt igen. Jorden betaler en høj pris for, at vi dyrker fødevarer, der ender i skraldespanden, siger Julie Juanita Larsen.

Der findes mange tiltag for at undgå madspild. Nogle steder kan man købe grimme grøntsager billigere, andre steder bliver bagerbrød solgt i poser efter lukketid i stedet for at blive smidt ud. Madspildsbevægelsen har fået godt tag i danskerne og apps som Too Good To Go, RedMaden, Sharefood, Mad Skal Spises og For Resten kan hjælpe med at stoppe madspild.

Butikkerne bugner af bær hver januar, hvor halvdelen af landet går på slanke- eller sundhedskur. Men det er ikke sundt for miljøet.

- De friske blåbær, man kan købe om vinteren, har faktisk et større klimaaftryk end oksekød. De bliver fløjet ind fra Chile, hvilket giver et skyhøjt klimaaftryk. Det er derfor, at der er en god idé at spise efter sæsonen, når man vil spise bæredygtigt, siger Julie Juanita Larsen.

Det er bedre for miljøet at købe en spansk frilandstomat end en dansk, der er dyrket i drivhus. Forskellen er markant i deres CO2-aftryk.

Julie Juanita Larsen

Skrøbelige bær og frugter, der ikke er i sæson i lande i nærheden af os, vil for det meste blive fragtet med fly. Så kan man være sikker på, at det giver høje CO2-aftryk. Anderledes er det med bananer, der fragtes med skib, eller frilandstomater fra Spanien, der køres med lastbil. Det er dog ikke nok at gå efter danske råvarer. For er de dyrket i drivhuse, der kræver vand og energi, ændrer regnskabet sig.

- Det er bedre for miljøet at købe en spansk frilandstomat end en dansk, der er dyrket i drivhus. Forskellen er markant i deres CO2-aftryk. At spise lokalt giver ikke nødvendigvis den mest bæredygtige kost. De vigtigste huskeregler er at undgå fødevarer, der er fløjet ind eller dyrket i drivhuse, siger hun.

Når det handler om bæredygtig kost, må man også tænke på, hvad maden er pakket ind i. Plastic bliver brugt til meget fødevareemballage og kan forlænge holdbarheden på for eksempel agurker og salater. Men plastikc er også blevet et enormt miljøproblem med plasticsupper i verdenshavene, mikroplast i fødevarer og udledning af CO2, når den bliver brændt af.

Hver dag producerer en dansker 2,1 kilo affald. Det giver på et helt år 781 kilo. Med det tal fik Danmark en førsteplads i Europa som mest affaldsproducerende i 2017. Langt det meste plastic i dansk affald bliver brændt af i stedet for at genanvendelse, og det udleder CO2, dioxin, bly og cadmium.

- Plastic er helt sikkert et af de steder, hvor det er sværest som forbruger at gøre noget, for hvis agurken er pakket ind, eller dåserne er coated med plastic, kan man ikke vælge det fra. Men forbrugerne har haft stor betydning for, at der er skåret ned på plasticposer, så man har en indflydelse med de ting, man gør og køber, siger Julie Juanita Larsen.

I Danmark er det største problem med plastic, at man bruger råolie til produktion af den, bruger den i kort tid og brænder den af. Det forurener, selv om der findes et godt rensningssystem i Danmark.

- Men vi udleder også mikroplast, når vi vasker tøj. Og i lande, der ikke samler affald lige så godt som i Danmark, ender plasticen ofte i naturen, skoven eller vandet og bliver nedbrudt til mikroplast. Det kan man se i fødevarer som fisk, bløddyr og østers. Det er også fundet i øl, rødvin, honning og kildevand. Men mikroplast fungerer også som en vektor i havet. Almindeligvis er kemikalier og pesticider hydrofobe. Det betyder, at de ikke kan lide at være i vand, men nu kan de kan sætte sig fast på mikroplast. PE-plast, som vi bruger allermest af, har en særlig god evne til at optage miljøgifte. Hvis en fugl indtager mikroplast med kemikalier, frigives de og trækker ud i de vitale organer. Det er ikke undersøgt på mennesker, men det er noget, man observerer, siger Julie Juanita Larsen.

- Man kan godt sidde og dykke ned i det her stof og fortabe sig i, at det hele er noget skidt, og vi alle skal dø. Men der er rigtig mange ting, vi kan gøre, og danskernes køb af økologiske fødevarer, mindre madspild og færre plasticposer går det den rigtige vej. Det er vigtigt at bevare optimismen og forbedre det, man kan, et skridt ad gangen, siger hun.