Annonce
Danmark

Bios må se langt efter trecifret millionbeløb: Regionen får største bid af Falck-erstatning

Alle forligsparter ser Bios-sagen som lukket nu efter Falcks kompensation. Arkivfoto: Louise Koustrup
Falck betaler samlet 152,5 millioner kroner i erstatning til ambulanceselskabet Bios, Region Syddanmark og konkursboet efter Bios. Bios-advokat har tidligere meldt ud, at selskabets tab kan svare til et trecifret millionbeløb, men erstatningen ligger formentlig langt under det beløb. Dog er parterne tilfredse med aftalen.

Ambulanceselskabet Bios må formentlig tage til takke med mindre, end selskabet havde forventet. Det ligger fast, efter at Falck mandag meldte ud, at virksomheden samlet set betaler 152,5 millioner kroner i godtgørelse til Region Syddanmark, Bios og omkring 500 kreditorer i Bios’ konkursbo.

Forliget mellem parterne er blevet indgået efter en lang og betændt konflikt, der har sit udspring i 2014. Her vandt Bios retten til at køre ambulance i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Ambulancedriften voldte det hollandske ambulanceselskab store problemer, og det viste Falck sig at bære en stor del af skylden for. I hvert fald politianmeldte Konkurrencerådet i januar Falck for at misbruge sin dominerende position på markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Hvor store beløb hver part nu får i erstatning, er hemmeligt.

I februar understregede Torkild Høg, der repræsenterer ejerne af det konkursramte Bios, over for DR, at han ikke ville sætte tal på, hvor meget det hollandske ambulanceselskab ville kræve i erstatning. Dog sagde han, at tabet "beregnes i et tocifret, måske trecifret millionbeløb". Men den erstatning, som Bios nu modtager af Falck, ligger formentlig langt under det niveau.

Annonce

Sagen kort

I januar fremlagde Konkurrencerådet en rapport, der dokumenterede Falcks forsøg på at presse Bios ud af markedet i Region Syddanmark. Falck havde i 2014 mistet udbudskontrakten til det hollandske selskab, og herefter lancerede Falck en intern masterplan på seks punkter via hjælp fra to kommunikationspartnere, der blandt andet skulle forhindre Bios i at overtage ambulancereddere fra Falck.

Året efter fik Falck ransaget flere kontorer på grund af mistanke om ulovlige aktiviteter, og det førte i februar i år til en politianmeldelse fra Konkurrencerådet.

I sommeren 2016 var Bios gået konkurs, efter at selskabet skyldte Region Syddanmark 63 millioner kroner for rod i vagtplanerne, og med afsløringerne om Falcks ulovligheder startede hollænderne en erstatningssag sammen med Region Syddanmark og flere hundrede kreditorer.

Det var under Falcks tidligere ledelse, at masterplanen med at forhindre ambulancereddere til Bios stod på. Siden har Jakob Riis overtaget som administrerende direktør og undskyldt på koncernens vegne i sommeren 2018. Falck vil ikke kommentere, hvordan selskabet fordeler erstatningsbeløbet mellem sagsparterne.

Hollandsk tavshed

Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse, at regionen får tre fjerdedele af et samlet krav på 120 millioner kroner, der blandt andet dækker over lønkrav for de medarbejdere, der blev overdraget til regionen i forbindelse med Bios’ konkurs. Det svarer til 90 millioner kroner, hvilket regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), dog ikke ønsker at bekræfte.

- Jeg synes, at vi kan glæde os over, dels at alle de verserende sager, der kunne være på kryds og tværs med alle parter, nu bliver lukket ned, og dels at der kommer en pæn økonomisk kompensation ned i regionskassen, siger hun.

Det efterlader en resterende erstatningssum på 62,5 millioner kroner, som fordeles blandt de øvrige parter - herunder Bios. Torkild Høg er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelser. Ifølge en pressemeddelelse er administrerende direktør for Bios Groep, Stef Hesselink, dog tilfreds med aftalen.

- Jeg er tilfreds med den aftale, der nu er indgået, og med at Falck kompenserer for de tab, vi led som virksomhed. Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han.

Kommunikationsansvarlig for Bios i Danmark Thomas Juul-Dam oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Dækket ind

Kurator i konkursboet efter Bios i Danmark Jan Bruun Jørgensen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stort et beløb der tilfalder konkursboet, men han forventer, at alle kreditorer får fuld dækning.

- De, der stod til at tabe penge på Bios’ konkurs, kan nu gøre sig begrundet håb om at få fuld dækning. Det betyder, at vi forhåbentlig kan være færdige med konkursboet allerede i indeværende år, siger han.

Ifølge ham har parterne været i dialog om forliget siden januar, hvor Konkurrencerådet fastslog, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, udtalte i maj, at Falck var parat til at betale, hvis det kunne dokumenteres, at selskabets ageren havde forvoldt sagens parter tab.

- Der har været vilje fra alle parter til at se på en løsning, som alle kunne leve med. For vores vedkommende i boet synes vi, at vi har opnået et bestemt tilfredsstillende resultat, siger Jan Bruun Jørgensen.

Alternativet til forliget ville ifølge ham have været, at konkursboet var gået rettens vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

BUSK-gudstjeneste i Grindsted Kirke

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce