Annonce
Sønderborg

Biotek-ingeniører udvikler eget firma

Her ses de tre stiftere af Consibio. Fra venstre: Johan Egsgaard Thomsen, Emil Jakobsen og Søren Jessen Kjær. Foto: Lars Kruse
Gråsten-dreng er blandt biotek-ingeniører fra Aarhus Universitet, der ved siden af studierne har udviklet virksomheden Consibio. Ingeniørerne hjælper med til en mere bæredygtig produktion af for eksempel fødevarer.

Gråsten / Aarhus: I et af Aarhus Universitets iværksættermiljøer sidder tre biotek-ingeniører og arbejder på deres virksomhed, Consibio, ved siden af studierne.

En af dem er Søren Kjær, der er vokset op i Gråsten og blev student fra Alsundgymnasiet i Sønderborg i 2013.

Platformen, de udvikler, kan monitorere og påvirke biologiske processer, og er derfor særdeles velegnet til bæredygtig produktion af for eksempel fødevarer.

Det hele begyndte med, at Johan Egsgaard Thomsen var i praktik i 2015 på Aarhus Universitet. Til de opgaver han skulle løse, kunne han have haft gavn af det, der siden hen er blevet Consibios produkt; nemlig en platform til at monitorere og påvirke biologiske processer.

Derfor gik han i praktikperioden i gang med at udvikle platformen, som Søren Jessen Kjær og Emil Jakobsen arbejdede videre på i deres praktikperiode det efterfølgende år. I 2017 gik de tre sammen og stiftede virksomheden Consibio.

Deres vision var at bygge en simpel platform på et fundament af kompleks viden. Paradoksalt nok havde de styr på den komplekse viden omkring biologiske processer, men når det kom til at bygge den simple platform, havde de tre stiftere meget at lære – både på software- og hardwaresiden.

Ikke desto mindre har de ved hjælp af disciplin og hjælp fra medstuderende og iværksættermiljøet Orbit Lab tilegnet sig de nødvendige kompetencer og står nu med en plug-and-play platform, som kan bruges i mange sammenhænge.

Annonce

Analyserer data

De projekter, som Consibio deltager i, har typisk mange deltagere. Consibios rolle er via deres platform at levere data og kontrollere processer samt at indsamle og analysere data.

Disse data konverterer de til indsigter, som kan bruges til at optimere kundernes produktion. Projekterne har blandt andet været inden for insektproduktion, urban farming og fødevareproduktion.

Johan Egsgaard Thomsen blev i sommeren 2019 færdig som civilingeniør i Kemi og Bioteknologi fra Aarhus Universitet og arbejder nu fuldtid i Consibio. Søren Jessen Kjær og Emil Jakobsen skriver speciale og ser frem til at dedikere deres fulde fokus på Consibio, når de er færdige til juni.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Lars Olsen: Defensiven skal styrkes

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce