Annonce
Livsstil

Birgitte er EfB's nye madmor og glødende Liverpool-fan: Hun arrangerer gerne fællesspisning, så længe hun slipper for at se kampene i Esbjerg

Den 54-årige Birgitte Jobling er ny klubhus- og cafeteriabestyrer i EfB, hvor hun har afløst Brian Steiness. Foto: Per Benny Paulsen
Det er en erfaren kvinde, der har overtaget jobbet som klubhusbestyrer i EfB . Ved årsskiftet tiltrådte den 54-årige Birgitte Jobling som ny klubhus-og cafeteriabestyrer i EfB - og ser frem til at arrangere fællesspisning før kampene plus sikre pølser og pommes til fansene.

Esbjerg: - EfB spiller for dårligt og for kedeligt, så mine to favoritklubber er Liverpool og Bayern München. Jeg håber på et eller andet tidspunkt at komme på Anfield Road og se Liverpool i aktion. Bare klubbens slagsang ”You’ll Newer Walk Alone” giver mig gåsehud, siger Birgitte Jobling, der fra årsskiftet overtog jobbet som klubhusbestyrer i EfB.

EfB’s amatørafdeling har nemlig nu sat navn på afløseren for sin klubhusbestyrer Brian Steiness. Moderklubben har fået en aftale med den 54-årige Birgitte Jobling, som er tiltrådt her ved årsskiftet. Det er faktisk Brian Steiness, som har anbefalet den nye klubhus-og cafeteriabestyrer, idet Birgitte har hjulpet til i klubhuset siden august, blandet andet til Spar Nord Cup, hvor der skulle serveres mad to gange om dagen for 150 personer.

- I mine mange år på arbejdsmarkedet har jeg kun haft job i køkkenet forskellige steder og har det bedst, når jeg rigtig har travlt som tilfældet var under Spar Nord Cup, fortæller Birgitte Jobling.

Annonce

Har lært af konferencechefen

Hun har også prøvet at være selvstændig med Bøfhuset på Tarphagevej i et enkelt år og har for eksempel haft job hos EfB Cafeen og hos EfB konference i seks år, hvor konferencechef Lars Fyh var en dygtig læremester.

- Lars er perfektionist, så ham har jeg lært meget af, siger Birgitte, hvis nye job indebærer, at hun skal stå for planlægning, indkøb og lave mad i form af sandwich, burgere, pommes frites og toast samt rengøring i køkkenet. Derimod skal hun ikke gøre rent i kælderen og stå for vask af spillertøj. Desuden har hun en god hjælp i Laura Pedersen, som passer cafeteriet om aftenen, så Birgitte ikke får alt for mange timer på arbejde.

Birgitte bor i Gammelby og har fire børn – to piger og to drenge - samt tre børnebørn.

Annonce

Har travlt med Marina Trafikbar

Den nye klubhus- og cafeteriabestyrer ser ikke selv EfB’s kampe, men vil fortsætte med at arrangere fællesspisning inden hjemmekampene på Blue Water Arena, for det giver fællesskab og sammenhold.

Brian Steiness ved ikke selv, hvor mange år han har været klubhusbestyrer, men gætter på, at det drejer sig om otte-ni år. I de sidste par år har han snakket om at stoppe, men er blevet overtalt til at tage en tørn mere, men nu er det altså definitivt slut.

- Jeg ønsker lidt mere tid til mig selv – også fordi jeg har forrygende travlt med Marina Trafikbar, hvor vi kører varm mad ud til visiterede borgere i Esbjerg Kommune. Det gælder borgere i Esbjerg, men også i Tjæreborg, Bramming, Gørding, Vejrup og Vester Nebel for blot at nævne nogle af byerne. Desuden er vort salg af smørrebrød nærmest eksploderet, fortæller den 60-årige Brian Steiness.

Han har været glad for arbejdet i EfB, hvor han har mange gode minder, men har pænt takket nej til en afskedsreception ikke blot på grund af corona-situationen, men også fordi han mener, at pengene hellere skulle bruges på et hold eller en afdeling, som lige trænger til en lille opmuntring.

Det er typisk for Brian, som altid har behandlet alle spillere lige, uanset alder og dygtighed.


Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvad er reglerne for samvær i sommerferien?

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Nyd den 182 kilometer lange rute: Denne video tager dig med på Tour de France-stjernernes 3. etape hele vejen fra Vejle til Sønderborg - se om de kommer forbi dit hjem

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Esbjerg For abonnenter

Efter 45 år i strandvejs-villa med havudsigt er tidligere minister flyttet ind i penthouselejlighed i indre by med sin hustru: Nu har han et godt råd til andre

Aabenraa

Politiet søger ung mand med rød kasket efter mystiske brande: - Vi er interesserede i at tale med ham

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Aabenraa

To brande anmeldt tæt på hinanden med 10 minutters mellemrum: Politiet søger vidner

Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Annonce