Annonce
112

Birgitte har mistet sin brillebus: Hendes forretning blev stjålet natten til tirsdag

Birgitte Bendixen var glad, da hun lige havde fået brillebussen leveret. Nu er den væk. Arkivfoto: Karina Øhlenschlæger
Det er en stressfaktor at miste hele sin butik på én gang.
Annonce

Varde: Seneste: Syd- og Sønderjyllands Politi meddelte tirsdag aften, at bilen er fundet.

Birgitte Bendixen har begge nøgler til sin Mercedes Sprinter, men bilen forsvandt natten til tirsdag. Og det er ikke en helt almindelig bil.

Den er nemlig hele hendes forretning. Birgitte har i de seneste 12 år drevet forretning fra en rullende optikerforretning. Navnet på hendes rullende forretning er Mobil Special Optik. Det står også på bilen.

Bilen forsvandt fra en villavej i det sydlige Varde. Her er Birgitte Bendixen netop flyttet til efter i årevis at have boet i Oksbøl.

- Jeg kan se på trackeren, at den kørte klokken 03.31, siger Birgitte Bendixen.

Det sidste, som hun kan se på denne tracker, er at bilen befandt sig på Karlsgårde Søvej øst for Varde ni minutter senere. Her holder det digitale spor op, men bilen er ikke på stedet. Trackeren må være slået fra på en eller anden måde.

Annonce

Måtte melde afbud

Bilen har registreringsnummeret BS 44 202, men der kan være skiftet nummerplader.

Birgitte håber at se sin blot to år gamle bil igen.

Hun måtte tirsdag morgen melde afbud til et firma, hvor hun skulle have målt øjne på medarbejderne.

- Jeg håber, at mine kunder har tålmodighed, siger Birgitte, som ikke lægger skjul på, at tyveriet er en stor stressfaktor, som fuldstændig går hende ude af stand til at handle her og nu.

Hun er forsikret.

- Men jeg kan jo ikke lige gå ud at købe en brillebus, siger hun.

Alle brillestel er i den forsvundne bil. Tyveriet er meldt til politiet, som også har efterlyst bilen internationalt.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce