Annonce
Trekantområdet

Birte blev ringet op af en overbevisende ''politimand'': - Sent gik det op for mig, at der var noget galt

Birte Holmgaard fra Føns oplevede, at en svindler var så troværdig, at han næsten fik lokket personlige oplysninger ud af hende, Nu vil hun gerne advare andre. Fyns Politi oplever, at denne slags kriminalitet kommer i bølger, og lige nu er der rigtig mange anmeldelser af episoder som denne på Fyn. Foto: Michael Bager
80-årige Birthe Holmgaard fra Føns blev ringet op af en falsk betjent. Hun opfangede svindelnummeret i tide, men vil nu gerne advare andre.

Føns: Tirsdag aften ringede telefonen hos Birte Holmegaard i Føns. Det var fra Fyns Politi. Betjenten, der kaldte sig Rasmus Korsgaard, kunne se, at nogen i Sverige var ved at optage et lån i Birte Holmgaards mands navn. Han ville gerne hjælpe parret og bad derfor om nogle forskellige oplysninger.

- Han spurgte, hvor meget jeg handlede på nettet, hvor mange computere vi har og af hvilket mærke. Det var jo alt sammen uskyldige spørgsmål, siger Birte Holmgaard, der efter en del snak med "betjenten" kunne mærke, at der var noget galt.

Han havde nemlig brugt de første spørgsmål som et røgslør.

Annonce

- Han holdt masken hele vejen. Han var rolig og sympatisk. Først blev jeg forskrækket, da han fortalte, at nogen var ved at optage et lån i Santander Bank i vores navn, og der ville jeg da gerne have ham til at hjælpe mig, men da det skred fremad, lugtede jeg lunten, men der gik længe, siger Birte Holmgaard, der nu kan se, at de første og ufarlige spørgsmål havde været en taktik fra svindlerens side til at få hende til at stole på ham.

- Da vi har snakket i 20 minutter, beder han om mine kontooplysninger. Da jeg så protesterer, er han stadig rolig og sympatisk

- Du får ikke mine kontooplysninger, sagde jeg til ham. Men han svarede roligt, at han jo ville hjælpe os. Selv da jeg igen spurgte til, hvad han hed, og hvor han ringede fra, svarede han roligt. Han gentog sit navn, Fyns Politi, Hans Mules Gade og så videre. Han kunne lige det hele. Men så smækkede jeg røret på, siger en forskrækket Birte Holmgaard.

Vil advare andre

Efterfølgende ringede hun til Fyns Politi, hvor hun fik sine bange anelser bekræftet.

- De svarede, at det var svindel, og at de havde fået tre andre henvendelser om det samme den dag, siger Birte Holmgaard, der nu gerne vil advare andre.

- Jeg er 80 år, og min mand er 87. Svindleren må have kunnet undersøge, at vi er nogle gamle folk.

- Der er én ting, hvor alarmklokkerne nok skulle have ringet noget før. Da han ringede op, spurgte han efter min mand, Mogens. Men han hedder egentlig Lars til fornavn, og det skulle en betjent jo have vidst, siger Birte Holmgaard, der selv kontaktede avisen for at advare andre mod de svindlere, der altså nu har set sig varme på Fyn.

Annonce

Ros til Birte

Det var også det eneste rigtige at smække røret på. Det roser politikommissær Carsten Dichmann Birte Holmgaard for. Og han kan kun bekræfte, at der de senere dage har været flere forsøg på bedrageri på Fyn.

- Den historie er så rammende for, hvad der foregår. Det er det, der hedder kontaktbedrageri, og vi oplever tit, at de finder frem til folk ved simpelthen at søge på gammeldags navne. Der er nok ikke så mange små børn, der i dag døbes Birte, forklarer Carsten Dichmann, der inden for de sidste par dage har haft 12 henvendelser af denne karakter på Fyn.

- De prøver at få forurettedes tillid ved at "small talke". Når de så føler, at der er tillid, så spørger de efter personlige oplysninger. Det er en rigtig lusket måde at gøre det på, og det er fuldt bevidst, siger han.

Annonce

Giv aldrig oplysninger væk

Det eneste, man egentlig kan gøre, at er advare andre - præcis som Birte Holmgaard her har gjort, fortæller Carsten Dichmann og uddyber:

- Der er ingen, fra politiet, der ringer til folk privat og spørger om kontooplysninger. Heller ikke Skat, heller ikke fra kommunen eller fra banken. Derfor skal alarmklokkerne ringe. Man må aldrig give de oplysninger væk over telefonen. Det næste spørgsmål, Birte Holmgaard ville have fået, hvis hun havde givet sine kontooplysninger, var om hun ville oplyse adgangskoden til sit Nem ID, fortæller han.

Hos Fyns Politi kan man se, at de 12 henvendelser fra de sidste dage er med den præcis samme fremgangsmåde. Det kan muligvis være samme gerningsmand.

- Havde han fået adgang med Nem ID, så havde han haft alle de oplysninger, han skulle bruge. Det kunne være til databedrageri, overførsel af penge, misbrug af kreditkort, eller som muldyr til hvidvask af penge. Det hele hænger sammen. Det er stort, og det er desværre ret udbredt, siger politikommissæren.

Hvis du oplever forsøg på det, der kaldes kontaktbedrageri, skal du melde det til politiet. Det kan du også gøre via politiet hjemmeside. Siden hedder "Anmeld økonomisk svindel på nettet" på politi.dk.

Annonce
Kultur For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Varde For abonnenter

Politikeren skiftede prangende Mercedes ud med hverdagsbil: Tidligere var armbevægelserne større på 60 års fødselar

Sydjylland

I aften går det løs: Politiet klar med kæmpe julerazzia

Annonce