Annonce
Kolding

Bisidder politianmeldt efter tilsvining af ansatte på jobcenter

Ole Olsen fortryder ikke sin video, og han er heller ikke forbavset over, at kommunen nu har meldt ham til politiet på grund af den. Foto: Screendump fra Youtube

Kolding Kommune har meldt bisidder Ole Olsen til politiet. Der er ingen vej udenom, lyder det fra formanden for arbejdsmarkedsudvalget. Ole Olsen er ikke forbavset.

Kolding: Bisidder, forfatter og pensionist Ole Olsen er nu meldt til politiet af Kolding Kommune, efter at han har hængt seks navngivne medarbejdere på Jobcenter Kolding ud på en video på Youtube - herunder kommunens arbejdsmarkeds- og integrationsdirektør Michael Petterson.

Det oplyser Poul Erik Jensen (S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget og dermed det udvalg, som har det politiske ansvar for jobcentret.

- Vi bestræber os hele tiden på at give borgerne en så god behandling, som det er muligt. Vi har også en forventning om, at borgerne behandler personalet med samme udgangspunkt. Generelt fungerer det ganske fint. Desværre er der enkelttilfælde, hvor personalet behandles ganske urimeligt. I sådanne sager griber vi ind - og i den konkrete sag skrider forvaltningen til politianmeldelse, oplyser Poul Erik Jensen, som ikke vil uddybe yderligere.

Annonce

Desværre er der enkelttilfælde, hvor personalet behandles ganske urimeligt. I sådanne sager griber vi ind.

Poul Erik Jensen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget

Bisidder

Når man som borger har en sag i kommunen, har man ret til en bisidder eller en partsrepræsentant.

En bisidder er en person, der kan støtte og hjælpe borgeren med at stille relevante spørgsmål eller hjælpe borgeren med at huske, hvad han eller hun vil fortælle. Efter samtalen kan bisidderen hjælpe borgeren med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet.

Borgeren vælger selv sin bisidder. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en anden person, som borgeren har tillid tid.

Kilde: Sundhed.dk

Åndsboller

Ole Olsen, der i 18 år har været bisidder for borgere, som er i kontakt med det offentlige system, lagde 4. juli en video op på Youtube, hvor han i over otte minutter kritiserer Jobcenter Kolding og de seks navngivne medarbejdere voldsomt. Videoen er blevet set næsten 2400 gange.

Blandt andet fortæller Ole Olsen, at han har været bisidder i omkring 100 førtidspensionssager.

"Jeg har ikke mødt nogen endnu i Jobcenter Kolding, der ikke er fuld af løgn", siger han og kalder de navngivne medarbejdere "tåber", "simple skvat", "en stribe skvatmåse" og "åndsboller", før han bebuder, at han overvejer at lave en komplet liste med navnene på jobcentrets medarbejdere.

Puha, Ole

Trods politianmeldelsen fortryder Ole Olsen ikke sin video.

- Nej, på ingen måde. Jeg kommer jo nok for en dommer, som siger "puha Ole, det var grimt gjort", og jeg skal måske også slette videoen på et tidspunkt. Men der går lang tid, når først retssystemet er inde i det, siger Ole Olsen.

Han er heller ikke forbavset over politianmeldelsen.

- Det bekræfter mig kun i, at de godt er klar over, at den er rasende gal på jobcentret. Men det vil de ikke indrømme, og så er de jo nødt til at politianmelde mig, mener Ole Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce