Annonce
Sønderborg

Biskop indkalder præst til samtale

Sognepræst Mads Jakob Jakobsens betragter om evolutionen er blevet en sag for biskop Marianne Christiansen, der har tilbudt ham samtaler og efteruddannelse i teologi. Arkivfoto

Sognepræst Mads Jakob Jakobsen blander tro og naturvidenskab sammen og har ikke teologisk belæg for at kalde Darwins teori for uetisk, mener biskop i Haderslev Stift, Marianne Christiansen.

Sønderborg: Biskop Marianne Christiansen vil nu drøfte tro og naturvidenskab med sognepræst i Sønderborg, Mads Jakob Jakobsen, der i en artikel i Sct. Marie Sogns kirkeblad tager afstand fra Darwins evolutionsteori.

Mads Jakob Jakobsen kalder Darwins teori om, hvordan livet på jorden er opstået, for uetisk og usolidarisk. Den fører til egoisme og kan bruges som argument for frasortering af fostre med forskellige sygdomme, for drab på ældre med demens - ja i yderste konsekvens også som argument for racisme.

Sognepræsten anerkender ikke Darwins evolutionsteori, som han sammenligner med en tro, og i artiklen lægger han op til, at anerkender man Darwins teori, bifalder man også uetiske handlinger. Det mener i hvert fald en anden, nu pensioneret sognepræst i Sønderborg, Ray Carlton Jones, der har orienteret biskop Marianne Christiansen om artiklen i kirkebladet.

Biskoppen har nu besluttet at holde teologiske samtaler med Mads Jakob Jakobsen og tilbyde ham efteruddannelse i forholdet mellem tro og viden.

- Jeg er på ingen måde enig i hans synspunkter. Jeg mener, at han sammenblander tro og viden, og spørgsmålet er, om hans brug af teologien her er ordentlig og redelig, siger hun.

Annonce

Læs det selv

Præst i Sønderborg kritiseres for amerikansk bibelfundamentalisme | Sønderborg | jv.dk

Sct. Marie Sogns kirkeblad udkommer fire gange årligt og uddeles til godt 7.000 medlemmer af folkekirken i Sønderborg. Kirkebladet med sognepræst Mads Jakob Jakobsens betragtninger om evolutionen kan læses på kirkens hjemmeside viahttps://www.sctmarie.dk/file/610765

Ifølge biskoppen i Haderslev Stift er der intet modsætningsforhold i folkekirken mellem at anerkende evolutionsteorien og at tro på Gud.

Men det, der står i Biblen om skabelsen, harmonerer jo ikke med Darwins teori?

- Enhver, der har gået til præst, ved at man ikke skal læse Biblen som et naturvidenskabeligt værk. Biblen kan og skal ikke holdes op imod videnskab. Den fortæller hvorfor, ikke hvordan - og jo mere, vi lærer via videnskaben om, hvordan livet blev skabt, desto større viser det sig, at Guds skaberværk er, forklarer Marianne Christiansen.

Selv anser hun Darwin for en "stor og vigtig naturvidenskabsmand".

Vil Mads Jakob Jakobsen vil kunne fortsætte i den danske folkekirke, hvis han fastholder sin afvisning af Darwins evolutionslære?

- Det er ikke nogen forbudt at mene, som han gør. Jeg mener bare ikke, at det er gennemtænkt teologi. Og man kan hele tiden blive klogere. Det håber jeg også vil ske her, svarer Marianne Christiansen.

Biskoppen understreger, at ingen har indgivet en klage over præstens embedsførelse. Der er således ikke tale om en tjenstlig samtale, men en vejledning i og drøftelse af teologien.

Selv siger Mads Jakob Jakobsen, at han finder det "meget interessant, at selveste biskoppen tilsyneladende vil indsnævre rummeligheden i folkekirken".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Sønderborg

Så du det?

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce