Annonce
Haderslev

Biskop: Regn er Guds velsignelse

Et par hundrede mennesker var mødt op til den våde fællesgudstjeneste for provstiets sogne, der traditionelt altid holdes anden pinsedag. Foto: Ludvig Dittmann
Et par hundrede var mødt op til Haderslev Domprovstis traditionsrige fællesgudstjeneste anden pinsedag. Den foregik i silende regn i biskop Marianne Christiansens have.

Haderslev: "I al sin glans nu stråler solen" blev det ikke rigtig til, da et par hundrede kirkegængere mandag formiddag indtog biskop Marianne Christiansens have ved Ribe Landevej.

For selv om kirkegængerne sang godt til på Grundvigs smukke salme, blev de velsignet med masser af regn:

- Det er dejligt med regn, havde vi været i Afrika, ville vi have syntes, det var Guds velsignelse, lød det fra biskoppen, da hun bød velkommen til Haderslev Domprovstis store traditionelle fællesgudstjeneste, som denne anden pinsedag var henlagt til biskoppens grønne have ned til Haderslev Dam.

Annonce
Det er kanon at holde gudstjenesten her i biskoppens have.

Bent K. Andersen, formand for Vedsted Menighedsråd

Rafaels englebørn

Selvsagt var der masser af regntøj, der var også masser af paraplyer i alskens farver og mønstre. Sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen fra Aastrup og Vonsbæk sogne tog nok prisen for bedste paraply. Den fik i hvert fald smilet frem hos mange. Hun søgte nemlig læ for dråberne under Rafaels små englebørn. Andre, som denne avis' udsendte, søgte læ under det store cedertræ, hvis beskyttende grene bredte sig ud og fik nedfaldne blade fra de omkringstående buske og løvtræer til at knase tørt under skoene.

Langt de fleste tog dog plads på de opstillede bænke, hvor dråberne samlede sig mere og mere. Men regntøj, paraplyer og godt humør hjælper på meget - også Guds velsignelse fra oven.

Tættere på biskoppen

Der er tradition for at holde fælles gudstjeneste anden pinsedag, og i årenes løb er den blevet holdt mange steder. Formanden for menighedsrådet i Vedsted Sogn, Bent K. Andersen, kaldte det kanon, at fællesgudstjenesten i år var henlagt til biskoppens have:

- Det er jo en stor have, som ligger smukt, og vi har en mulighed for at komme tæt på biskoppen. Det, synes jeg, er godt. Vi er jo en åben kirke og har en biskop, der i forvejen er meget åben. Det oplever vi i menighedsrådene jo også, lød det fra Bent K. Andersen.

Haderslev Lærerkor under ledelse af Edna Rasmussen sang for på salmerne, og et udpluk af musikerne fra Slesvigske Musikkorps sørgede for den musikalske ledsagelse og blev undervejs akkompagneret af havens fugle og regndråbernes dans på paraplyer og bænke.

Regnen silede ned under gudstjenesten i biskop Marianne Christiansens have mandag formiddag, men hvis det havde været i Afrika, så havde vi betragtet det som en velsignelse, smilede hun. Foto: Ludvig Dittmann

Guds kærlighed

Biskop Marianne Christiansen prædikerede over Johannes Evangeliet kapitel 3, vers 16: "Således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." En tekst, der ifølge biskoppen siger det hele, og derfor passer meget godt til kirkens fødselsdag, som med Helligåndens komme fejres i pinsen.

Målt på dråber skortede det ikke på kærlighed fra Vor Herre ved gudstjenesten. Smilene hos folk på bænkene og i biskoppens stemme tog dog ikke lang tid om at få den indre sol til at stråle i sin glans hos menigheden.

Der var paraplyer alle steder, og her kunne kirkegængerne følge med i gudstjenesten. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce