Annonce
Livsstil

Biskoppens bedste jul: Gudstjenesten der gik galt

Biskop Henrik Wigh-Poulsen PR-foto: Arne Illeborg
Biskop Henrik Wigh-Poulsens første julegudstjeneste husker han tydeligt. Den dag gik det hele galt.
Annonce

- Det er svært at pege på en bestemt jul som den bedste, for de er jo alle gode. Dem man husker, det er jo nok dem, hvor det hele er gået galt. Sådan en jul havde jeg, da jeg som nyuddannet lige var blevet præst på Kolding-egnen. Gudstjenesten juleaften er jo den helt store prøve, når man er ung præst og ny et sted, og jeg var da også både nervøs og anspændt. Samtidig var svigerfamilien på besøg, for nu skulle vi jo holde jul i præstegården, og der var sne, så der var ligesom lagt i kakkelovnen til den perfekte jul.

- På det tidspunkt var min ældste søn et par år gammel, og han kunne lige nøjagtig gå rundt. Hans yndlingsbeskæftigelse var af en eller anden årsag at slå toiletbrættet ned, og i kirken havde vi en indsamlingsbøsse i tungt smedejern. Den får han på et tidspunkt pillet sådan ved, at låget smækker ned over han lillefinger, som næsten er ved at falde af. Det var efter gudstjenesten, så jeg stod i våbenhuset og hilste på alle, da jeg pludselig hørte et stort hyl. Jeg så, at min svigerfar løb ud med min søn, og så kunne jeg ellers stå og kigge på blodsporene, mens jeg hilste på alle de mennesker, som jo gerne ville hilse på den nye præst.

- På skadestuen i Kolding kører der vist stadig en historie om den jul, hvor præstens søn kom ind og fik syet sin lillefinger på igen, fordi han havde haft den i kirkebøssen. Han kan ikke huske det i dag, men han har da arret.

Henrik Wigh-Poulsen

Henrik Wigh-Poulsen (født 1959) er cand.theol. (1889) og har været biskop i Aarhus Stift siden 2015.

Gennem karrieren har Henrik Wigh-Poulsen været højskolelærer, arbejdet på reklamebureau, været redaktør, ledet Grundtvig-Akademiet Vartov og meget andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce