Annonce
Indland

Biskopper melder folkekirken ind i klimakampen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det bliver dyrt, men kirken skal også bidrage til målet om at reducere CO2-udledning, lyder det fra biskopper.

Landets biskopper melder nu folkekirken ind i klimakampen og det nationale mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

De ti biskopper har på et netop afholdt bispemøde besluttet sig for, at folkekirken skal tilslutte sig målet, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget før jul.

- Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030, siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, til dagbladet.

Men med mange bygninger, der stammer tilbage fra Middelalderen, bliver det ikke en let sag, understreger han.

- Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger.

- Men vi vil gøre, hvad der er muligt, for at bidrage til som samfund at nå målet, siger Peter Fischer-Møller.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) har tidligere sagt, at folkekirken også skal bidrage til en grøn omstilling af samfundet.

Men udspillet kommer på biskoppernes eget initiativ.

Biskopperne har endnu ikke noget bud på, hvordan omstillingen skal ske, og hvordan kirkegængerne vil kunne mærke det.

Men det bliver ikke gratis, understreger Peter Fischer-Møller.

- Målsætningen bliver dyr for hele samfundet. Man kan ikke reducere med 70 procent, uden at det koster noget.

- Men der er et enigt Folketing bag, at vi skal gøre noget, og der er i befolkningen stor opbakning til at sætte ind over for klimaforandringerne, siger han til dagbladet.

Biskopperne vil nu henvende sig til Kirkeministeriet og foreslå, at der bliver oprettet en arbejdsgruppe, som skal indsamle og formidle erfaringer om klima- og miljøtiltag i kirkerne.

Derudover vil biskopperne ved kommende møder med det kirkelige bagland drøfte forslag til, hvordan kirken håndterer klimaudfordringerne og målet om at sænke CO2-udslippet.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce