Annonce
Indland

Biskoppers tilslutning til klimamål begejstrer kirkeminister

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Økologisk drift af kirkens landbrugsjorde kan ifølge kirkeminister være en af vejene til en grønnere kirke.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) kvitterer for biskoppernes beslutning om at tilslutte sig det nationale klimamål.

- Jeg synes, det er en rigtig positiv udmelding, biskopperne kommer med, siger Joy Mogensen.

Målet, som landets ti biskopper vil forsøge at efterleve, er at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

- Mange menighedsråd og kirker arbejder arbejder allerede med, hvordan kirkens bygninger, jorde og generelle aktiviteter kan bliver mere bæredygtige.

- At biskopperne som nogle af lederne sætter sig i spidsen for at organisere og opsamle de gode erfaringer, synes jeg er rigtigt positivt, siger Joy Mogensen.

Der kan være flere forskellige veje til at opnå målet.

Det handler eksempelvis om at udskifte oliefyr med vedvarende energikilder og erstatte glødepærer med LED-lys.

Men det handler også om den måde, man driver kirkegårdene og kirkelige jorde på.

Folkekirken ejer samlet set 11.000 hektar jord. Heraf er godt 8000 hektar landbrugsjord, som forpagtes ud til lokale landmænd.

Cirka 11 procent af disse jorde drives økologisk, som det er i dag.

Partiet Alternativet foreslår, at kirkens landbrugsarealer udelukkende drives økologisk.

Et forslag, som kirkeministeren umiddelbart synes godt om.

- Jeg ved, at mange menighedsråd allerede arbejder på at sikre, at jorden og bygningerne bliver brugt på den mest bæredygtige måde.

- Så det her forslag (fra Alternativet, red.) er et forslag i den rigtige retning, siger Joy Mogensen.

Hun finder det afgørende, at der er lokalt ejerskab til de grønne initiativer.

- Folkekirken i Danmark er organiseret meget lokalt. Så det er vigtigt, at biskopperne arbejder på at opsamle de gode idéer og udbrede dem, men at man lokalt tager ejerskab til dem.

- Det er den måde, jeg tror, at den grønne omstilling bedst bliver forankret på i hvert hjem, i hver kirke og hvert lokalsamfund, siger Joy Mogensen.

Spørgsmål: Kan det lade sig gøre at nå målet på kirkens område ad frivillighedens vej?

- Jeg går ind for, at vi skal komme så langt som muligt ad frivillighedens vej.

- Hen ad vejen bliver vi nødt til at forpligte os mere og mere, men præcis hvordan og hvorledes vil jeg gerne tale med præster, menighedsråd og alle de aktive i kirken om - og selvfølgelig med Folketingets partier, siger Joy Mogensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce