Annonce
Sønderborg

Bitten & Mads Clausens Fond støtter tysk museum med fire millioner

Sådan kommer den renoverede bygning og nybyggeriet til at se ud i 2020. Visualisering: Mejeriet
Det tyske mindretals museum, Deutsches Museum Nordschleswig, kan nu gå i gang med den store ombygning af museet på Rønhaveplads. Bitten & Mads Clausens Fond støtter projektet, der koster omkring 30 millioner kroner.

Sønderborg: Det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger, vil forbedre fortællingen af 100 års udvikling i grænselandet set gennem mindretallets øjne. Det sker i dag på mindretallets museum i Sønderborg, Deutsches Museum Nordschleswig på Rønhaveplads. Derfor skal der både bygges nyt og den eksisterende bygning på Rønhaveplads skal renoveres. Det er et projekt til omkring 30 millioner kroner, som Bitten & Mads Clausens Fond har valgt at støtte med fire millioner kroner.

- I Sønderjylland er vi tæt forbundne med vores tyske naboer. På begge sider af grænsen er der mindretal med en historie at fortælle. Genforeningen, som fejres næste år, støtter Bitten & Mads Clausens Fond naturligvis også. Deutsches Museum i Sønderborg har været en overset attraktion trods den centrale placering. Bitten & Mads Clausens Fond støtter renovering af museet og dets udstillinger fordi, de er vigtige både i forhold til historie, turisme og byudvikling, siger Peter Mads Clausen fra fonden.

Annonce
Det første arbejde begyndte i løbet af sommeren. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen

Mangler stadig penge

Hos det tyske mindretal glæder formand Hinrich Jürgensen sig over støtten.

- Vi er meget taknemmelige over den store sum, og det er klart, at vi håber, det kan være medvirkende til, at andre fonde bliver interesserede i at støtte vores projekt. Det er et fantastisk projekt, hvor vi renoverer en af de gamle bygninger i Sønderborg og får den tilbage i oprindelig stand, siger Hinrich Jürgensen.

I løbet af sommeren er en bygning fra 1960'erne blevet revet ned. Her skal der bygges nyt, og hovedbygningen, som er det tidligere bryggeri Petersens administrationsbygning, skal renoveres. Det samlede projekt løber op i omkring 30 millioner, og projektet har fået støtte fra blandt andet Folketinget på fem millioner kroner, 7,5 millioner fra den tyske regering samt knap 2,3 millioner fra delstaten Slesvig-Holsten.

- Nu kan vi komme i gang med de midler, vi har nu, så tidsplanen med indvielse i 2020 holder. Vi har stadig ikke de 30 millioner, men vi kan skære i projektet, hvis vi ikke når i mål. Vi laver et museum med vores vinkel på 100 år med mindretal, som falder godt i tråd med fortællingerne på Dybbøl og Sønderborg Slot. Det er godt for turismen, og vi er meget glade for, at det lykkes, siger Hinrich Jürgensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce