Annonce
KIF Kolding

Bitter KIF Kolding-træner: Vi mangler kvalitet i de afgørende situationer

KIF Kolding-træner Andreas Toudahl var dybt skuffet efter nederlaget i Holstebro. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
KIF Kolding-træner Andreas Toudahl var dybt skuffet efter nederlaget mod TTH Holstebro, hvor KIF manglede gode beslutninger i de afgørende situationer.

JV I HOLSTEBRO: Spillerne inde i KIF Koldings omklædningsrum sad helt stille i egne tanker efter nederlaget på 27-28 ude mod TTH Holstebro.

Cheftræner Andreas Toudahl var ikke at se gennem den åbne dør. Skuffelsen skulle ned med en portion frisk luft til lungerne uden for hallen.

- Det er ærgrelse, sagde han, da han kom ind efter et par minutter.

Annonce

- Specielt, fordi i dag kan vi ikke give skylden på alle mulige andre. Det er vores egen, sagde Toudahl.

- Det er bittert, og jeg har også sagt til drengene, at de havde fortjent at stå med det ene point i dag.

Det kom KIF ikke til, fordi Jeppe Hauskov udnyttede det, der lignede et korrekt straffekast til at score til 28-27 med et halvt minut tilbage. Det var i øvrigt mod Agust Björgvinsson, selv om Tim Winkler var kommet i gang mellem stængerne.

- Agust har haft nogle rigtig gode procenter på straffekast, så det var helt naturligt, at det skulle være ham, forklarede Toudahl.

Han ærgrede sig over, at KIF ikke formåede at spille sig til en stor chance til slut, hvor Ronnie Nicolaisen reddede det pressede skud fra Peter Balling.

Kampen forløb ellers nogenlunde, som træneren havde håbet og forventet. Han skiftede bevidst hyppigt ud fra begyndelsen mod et smalt TTH-hold, der var hårdt ramt af skader.

- Jeg skiftede meget, fordi vi ville have kampen op i tempo, så det blev hårdt for Holstebro. Jeg synes delvist, vi lykkedes med det, sagde Toudahl, der også havde et bud på, hvorfor KIF så ikke kunne lukrere på det.

- Vi mangler kvalitet i de afgørende situationer, når vi enten skal udbygge vores føring eller lukke et hul, sagde han.

Og så irriterede det naturligvis træneren allermest, at Emil Jensen fik lov at løbe igennem til den afgørende situation, hvor Benjamin Pedersen begik straffekast.

- Der opstår et kæmpe hul ned gennem vores defensiv, som jeg ikke kan forklare. Det skal vi have kigget på, sagde træneren.

Annonce
KIF Kolding For abonnenter

Se videoanalyse: Nederlag i Gråvejr Arena medfører tunge skyer over KIF Kolding

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

KIF Kolding

Bitter KIF Kolding-træner: Vi mangler kvalitet i de afgørende situationer

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce