Annonce
Esbjerg

Bitter på skattevæsenet: Fiskerestauranten Kok og Kuller i Esbjerg går konkurs

Fiskerestauranten Kok og Kuller går ifølge ejeren snart konkurs. Restauranten er allerede lukket. PR-foto
Kok og Kuller i Skolegade er lukket, og syv ansatte er opsagt. Ifølge indehaver Benjamin Bjerrum går fiskerestauranten konkurs inden for kort tid, men han er alt andet end begejstret for skattevæsenet, som han føler, har trukket tæppet væk under spisestedet midt i en i forvejen svær coronatid.
Annonce

Esbjerg: Familien Bjerrums fiskerestaurant Kok og Kuller i Skolegade i Esbjerg var en forfriskende nyskabelse, da den åbnede i forsommeren for cirka to år siden.

Men onsdag var der ikke noget at komme efter i restauranten for gæsterne, som havde bestilt bord. Kok og Kuller er nemlig lukket med øjeblikkelig virkning, hvilket restaurantens indehaver onsdag aften meddelte på Facebook.

”Kære Esbjerg. Det er med tungt hjerte, at vi må levere denne nyhed. Vores rejse med Kok og Kuller har desværre nået sin ende, og restauranten er derfor lukket fra d.d. Vi må desværre indse, at vi ikke var polstret til at stå en coronakrise igennem. Hele vores branche har været hårdt ramt af krisen, og dette har sat sine spor, der nok vil vare længe. Mere end 3 måneders delvis lukning og fortsatte begrænsninger på antallet af pladser, er en stor byrde og i sidste ende en for stor byrde for os,” skriver indehaveren, der samtidig takker stedets mange gæster gennem de to år, som er gået.

Annonce

Ikke rettidig omhu

Men der mere til historien, lader Benjamin Bjerrum, der er direktør i Kok og Kuller ApS, forstå overfor JydskeVestkysten.

Hos Erhvervsstyrelsen fremgår det, at selskabet bag Kok og Kuller onsdag fik ændret sit navn til ApS af den 24.06.2020. Det sker ofte i forbindelse med konkurser, hvor navnet på virksomheden repræsenterer en værdi.

Benjamin Bjerrum fortæller da også, at selskabet bag Kok og Kuller praktisk set bare venter på at blive erklæret konkurs efter begæring fra Gældstyrelsen, bedre kendt som skattevæsenet.


Personligt må jeg sige, at jeg er lidt bitter. Jeg synes ikke skattevæsenet har udvist rettidig omhu.

Benjamin Bjerrum, indehaver, Kok og Kuller


Ifølge Benjamin Bjerrum havde Kok og Kuller en svær periode sidste år, og han måtte lave en aftale med Gældstyrelsen om tilbagebetaling af et beløb i størrelsesorden 250.000 kroner i løbet af 2020. Men for kort tid siden modtog Kok og Kuller, ifølge Benjamin Bjerrum, besked fra Gældstyrelsen om, at restancen skulle forfalde indenfor 10 dage. Det er ikke sket, og sidste betalingsfrist er nu overskredet.

- Jeg ved godt, at vi ikke har fået afdraget på gælden, men ligesom den øvrige restaurationsbranche har vi altså ikke haft det særlig nemt under coronaen. Vi har været stærkt begrænset i vores drift, og vi er desuden blevet ramt på hjælpepakkerne, fordi vi som nyetableret virksomhed sidste år havde et underskud. Spørgsmålet var så, om vi skulle jagte et lån til tibagebetaling, men ingen ved jo, hvornår dette corona-bøvl slutter. Vi har bare ikke været godt nok polstret til situationen, forklarer Benjamin Bjerrum og fortsætter:

- Men personligt må jeg også sige, at jeg er lidt bitter. Jeg synes ikke skattevæsenet har udvist rettidig omhu.

Annonce

Spørg i banken

Hvad med de kunder, som har købt gavekort?

- Det er jeg selvfølgelig ked af, men det er i sidste ende et spørgsmål for en kommende kurator i konkursboet. Min advokat siger, at når vi har lukket ned, som vi nu har gjort, må jeg ikke tilgodese nogle frem for andre. Men muligvis er der en chance for at trække pengene retur gennem ens bank, hvis gavekortet er købt via kreditkort, siger Benjamin Bjerrum.

Lukningen af Kok og Kuller betyder, at i alt syv ansatte mister deres job. Benjamin Bjerrum understreger samtidig, at familiens øvrige aktiviteter, hvor man driver Ho Aktivitets- og Feriecenter ikke er berørt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce