Annonce
Kolding

Se billederne: Afsløring af skitser til kommende Koldinghus-gobeliner

Kunstner Bjørn Nørgaard holdt en af talerne, da Koldinghus afslører skitserne til det store gobelinprojekt, der skal udføres i Paris og hænges endeligt op i 2025. Foto: Mette Mørk
Ikke kun publikum kunne for første gang smugkigge skitserne til de kommende Koldinghus-gobeliner. Også Bjørn Nørgaard, der både leder projektet og selv deltager som kunstner, så skitserne for første gang, da de blev afsløret fredag. - Det ser opmuntrede ud, lød hans vurdering. Skitserne er først forvandlet til vævede gobeliner i år 2025.

Kolding: Efter fem-seks års forarbejde kan man nu se, hvor det bærer hen ad med de gobeliner, der kommer til at hænge på Koldinghus i år 2025. Skitserne til fire af de største gobeliner er netop blevet afsløret i Riddersalen. Det er kun et udsnit af det endelige værk, som bliver kunst, der breder sig over til sammen 117 kvadratmeter, som er fordelt på adskillige gobeliner af forskellig størrelse.

Riddersalen var fredag eftermiddag fyldt ved afsløringen af skitserne. Mest spændt var måske Bjørn Nørgaard, der blev kendt i den brede offentlighed, da han var kunstneren bag dronningens gobeliner, som hænger på Christiansborg. De har været et tilløbsstykke lige siden.

Bjørn Nørgaard var på Koldinghus, fordi han nu atter tager livtag med genren som en af de fire kunstnere bag Koldinghus-gobelinerne, og han er samtidig leder af projektet.

- Jeg vil ikke tale om værkerne, for det ansvar hviler på den enkelte kunstner. Jeg er ikke kunstanmelder, men jeg synes, at det ser opmuntrende ud, fortæller Bjørn Nørgaard, efter at han har kastet det første blik på de farverige skitser, der fylder væggene i Riddersalen.

Annonce

Kæmpe skitser

Ny Carlsbergfondet har gennem en stor donation muliggjort et monumentalt kunstværk til Koldinghus.

Fra 6. juli til 1. september kan man opleve begyndelsen til gobelinprojektet. Forlægget til tre af de fire store gobeliner er færdige og udstilles på Koldinghus.

Tal R, Kirstine Roepstorff og Alexander Tovborg har til udstillingen hver skabt en skitse i størrelsesforholdet 1:1 af de største gobeliner på 6x3 meter. Bjørn Nørgaard har til udstillingen skabt en mindre skitse i størrelsesforholdet 1:10 af den sidste store gobelin på 6x3 meter.

Efter udstillingen på Koldinghus fragtes de farvelagte kartoner til Paris, hvor de anvendes som forlæg for de vævede gobeliner, der vil være klar til at blive hængt op på Koldinghus i 2025.

Der er gratis rundvisning i udstillingen følgende dage kl. 14.00: Torsdag d. 11. juli, torsdag den 18. juli, torsdag den 25. juli, torsdag den 1. august og torsdag den 8. august. Rundvisningen er gratis efter betalt entré til museet.

Alle har frihed

Han har lavet den frise, som rammer alle gobelinerne ind og på den måde skaber en sammenhæng. Koldinghus' tidligere direktør, Thomas C. Thulstrup, har identificeret de temaer, som den enkelte kunstner arbejder med - eksempelvis temaer som "kongeborg", "grænse" og "ruin".

- Men ellers har alle fuldkommen kunstnerisk frihed til at løse opgaven, fortæller Bjørn Nørgaard, som selv er blevet forsinket i sin del af processen - blandt andet på grund af rygproblemer - og derfor er det også kun en lille skitse af hans bidrag, der hænger på udstillingen, mens de andre skitser er hængt op i størrelsesforholdet 1:1.

- Men jeg skal nok nå at indhente det forsømte, så alle skitser er klar til at blive sendt af sted til tiden, lover han.

- Det ser man ikke så tit

Bjørn Nørgaard har været involveret i projektet fra begyndelsen, da Ny Carlsbergfondet besluttede at give gobelinerne i jubilæumsgave til Koldinghus.

- Først var jeg bange for, at man ville bede mig om at lave det hele selv, men det skulle jeg heldigvis ikke. Jeg synes, det er en spændende udfordring at lave gobelinerne sammen med tre yngre kunstnere og på den måde introducere dem til en gammel udtryksform, som vævning af gobeliner jo er.

Bjørn Nørgaard fortæller, at det bliver en forholdsvis unik ting for Koldinghus-gobelinerne, at de er lavet af fire kunstnere, der hver især udtrykker sig helt frit uden at skelne til de andres bidrag.

- Det ser man ikke så tit, men jeg tror, man ganske tydeligt vil opleve sammenhængen, når de er vævet og kommer op at hænge på slottet, fortæller han.

Kirstine Roepstorffs gobelin-skitse er fyldt med detaljer, man kan gå på opdagelse i. Foto: Mette Mørk

117 årsværk

Udstillingen på Koldinghus viser, at de enkelte kunstnere har tolket deres opgave meget forskellig. Det glæder sådan set Jørgen A. Houmann, der er formand for museets bestyrelse.

- Nogen vil måske spørge "hvor er Koldinghus henne?", men så skal man gøre sig selv den tjeneste at dykke ned i symbolikken og i de mange detaljer, og så vil man opdage, at gobelinerne er lavet hertil og ikke kan hænge andre steder end på Koldinghus.

Han anbefaler også de besøgende, at se de små film med hver enkelt kunstner, som løfter lidt af sløret bag både arbejdsprocessen og deres tanker med præcis den løsning, de har valgt.

Efter fredagens afsløring kommer skitserne til at hænge i Riddersalen frem til den 1. september, inden de rulles sammen og sendes til det franske væveri sammen med de øvrige skitser. Herefter må man væbne sig med tålmodighed, som også kulturudvalgsformand Jesper Elkjær pointerede i sin tale.

- Det tager en væver et helt år at lave en gobelin-kvadratmeter. Og dem skal der laves 117 af, sagde Jesper Elkjær - og tilføjede med et smil:

- Det svarer til, at hvis vi alle sammen herinde kunne finde ud af at væve, og hvis vi ellers gik i gang lige nu, så ville vi være færdige om et år.

Tal R har lavet et mylderbillede, som man kan blive ved at kigge på og stadig finde nye detaljer. Foto: Mette Mørk

Enorm betydning

I år 2025 mødes alle i Riddersalen igen. Så har Kolding og Koldinghus fået en helt ny attraktion, der ifølge Jesper Elkjær vil vække opsigt langt ud over bygrænsen:

- Det er et enestående projekt. Og jeg tror slet ikke, det er gået op for os endnu, hvor stor og permanent betydning det vil få for både slottet og byen. Men her på udstillingen af skitserne får vi dog en mulighed for at forstå noget af, hvad der venter os.

Kirstine Roepstorff arbejder med temaet om Koldinghus som grænseborg. Hendes gobelin bevæger sig i grænsen mellem drøm og virkelighed. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce