Annonce
Billund

Bjarne fik et chok, da han steg ud af sin lastbil: - Jeg har aldrig hørt vinden sige sådan

Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
For 20 år siden kom Bjarne Pedersen hjem til et tag, der var delvist blæst af, og en gavl, der var knækket midt over.

Stenderup-Krogager: Bjarne Pedersen var stadig ude at køre mel for Erling Transport den fredag i december 1999, da orkanen Adam ramte Stenderup-Krogager mellem Grindsted og Esbjerg. Han kørte rundt ved Hobro og troede ikke rigtig på det, da hans kone, Britta, ringede og sagde, at hun var bange for, at taget ville blæse af. Ved Hobro og Viborg var der ganske stille. Kort efter ringede Britta igen: Nu var taget blæst af.

Så fik Bjarne Pedersen travlt med at komme hjemad og måtte forundret spærre øjnene op, da han nærmede sig området. På Tingvejen lå en væltet lastbil, og da han fik afleveret sin lastbil på pladsen ikke langt fra hjemmet, var han klar over, at det, der foregik, var vildt.

- Jeg har aldrig, hverken før eller siden, hørt vinden sige sådan, den lyd, voldsom og hvinende. Selvom jeg har været ved vestkysten, har jeg aldrig oplevet så vild en lyd, husker han.

Annonce
Dette syn fik journalist og fotograf til at stoppe op, da de dagen efter stormen i 1999 kørte rundt og så på ødelæggelserne. Arkivfoto: Joan Refsing

Væltet gavl

Da han kom hjem, kunne han godt se, at en del af taget på familiens hus på Solvangen 3 var væk. Hans yngste søn, Kasper, på dengang 13 år, tog styrthjelm på, og gik med far ud for at at se på skaderne. Undervejs måtte Bjarne Pedersen aflive en due, der lå på jorden og spjættede. Han tror, at den var blevet ramt af et eller andet, der var kommet susende gennem luften.

Taget var blæst over i naboens udestue og var faldet ned på taget af Krogager Auto. Den fredag aften var der ikke mere at gøre. Familien krøb sammen i et værelse i den modsatte ende af huset og krydsede fingre for, at der ikke ville ske mere.

- Vi kunne alligevel ikke gøre det mindste, så vi sad og så fjernsyn, men vi sad ikke ligefrem og hyggede os. Vi sad lidt på nåle, for jeg var bange for, at gavlen ville falde ind i huset og knuse vores loft. Så skulle vi jo ikke være derinde. På et tidspunkt lød der også et gigantisk brag. Det var mere af taget, der røg ned på terrassen, husker Bjarne Pedersen.

Helt stille

Næste dag var han tidligt oppe og kunne rigtig komme til at besigtige skaderne. Da opdagede han, at gavlen var knækket, og at han ligefrem kunne stå og rokke med den.

- Jeg var den første, der stod hos Præstegaards Tømmerhandel lørdag morgen for at få noget presenning, siger Bjarne Pedersen, som også lagde mærke til, at vinden i den grad havde lagt sig.

- Der var helt stille. Ikke en vind rørte sig, husker han.

Han havde allerede fredag aften forsøgt at få fat i Falck, men var blevet mødt af en latter og beskeden om, at det kunne blive om nogle dage. Søndag kom dog både to mand fra Falck og en tømrer og gav en hånd med, så de sikrede sig, at der ikke kom regn og sne ind i huset.

Bjarne Pedersen har aldrig oplevet en storm, som den der i 1999 rev taget af familiens hus og fik gavlen til at knække. Foto: André Thorup

Byens stærkeste

Siden viste det sig, at gavlen kunne vippes hel på plads. Den skulle bare have en ny fure der, hvor den var knækket - og så blev den forstærket oppe på loftet.

- Jeg tror aldrig, den gavl giver sig nogensinde mere. Den har ikke forandret sig i de 20 år, der er gået, så det var godt, at vi lod den stå. Ingen i Krogager har så stærk en gavl som vores nu, mener Bjarne Pedersen.

Bjarne Pedersen troede ikke rigtig på det, da hans kone ringede og sagde, at taget var fløjet af. Foto: André Thorup
Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Golfklub udsat for indbrud

Kommentar For abonnenter

FestiValhal: Stor, større, konkurs?

Det kan godt være, at der nu er dem, som hævder; Hvad sagde jeg? Der er – i tråde på de sociale medier – allerede dem, der mener, at sådan måtte det jo gå! Alt sammen kan det passende høre ind under kategorien: Set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Som en falleret byggematador engang udtrykte sig. JydskeVestkysten kunne tidligere på ugen bringe nyheden om, at Skifteretten i Esbjerg har indledt en konkurssag mod Thomas Klintrup, som kendes som manden bag den store musikevent; FestiValhal. Der er, og der vil også fremover være rigtig mange meninger omkring dette musikalske arrangement tæt ved friluftsscenen og Valhal i Jels. Konkurssagen er en trist nyhed. Men det er nu engang sædvanligvis den, der bestiller musikken, som også skal sørge for betalingen. Anderledes kan det ikke være. Men uanset, hvordan sagen ellers vendes og drejes, så står det ikke rigtig til diskussion, at FestiValhal vitterlig fik Jels på kortet. Alting starter som oftest i det små, og sådan var det også med denne festival tilbage i sommeren 2016, hvor der var lidt langt mellem gæsterne. Men som årene gik, så fik musikentusiaster fra nær og fjern mere og mere interesse for det musikalske arrangement. Særligt i 2018 og igen tilbage i maj i år var der fyldt rigtig godt op. I år havde FestiValhal så vokseværk, da en ny scene blev etableret umiddelbart syd for Valhal. Dermed var det en festival med to udendørs scener og en enkelt indendørs, og programmet blev samtidig afviklet over to dage. FestiValhal fortsatte dermed sin vækst. Selv om vækst som oftest betragtes som noget positivt, så ved ikke så få erhvervsfolk, at balancen mellem vækst og resultatet på regnskabets bundlinje kan være en rigtig farlig linedans. Denne balance har også været svær for Thomas Klintrup og hans stab. Økonomien holdt ikke, og i dag står flere samarbejdspartnere tilbage som kreditorer med tilgodehavender. Klintrups iværksættertrang, hans ihærdighed og også visioner for koncert-arrangementet kan ingen fornægte. Han så en mulighed for at udnytte de perfekte omgivelser ved friluftsscenen og søen i Jels. Og Klintrup kæmpede og forsøgte til det sidste med det yderste af neglene at holde fast i sit projekt. For år tilbage var det nærmest en fast tradition med både sommerfest og en open airkoncert på friluftsscenen, men da Jels Idrætsforening tilbage i 2008 brænder fingrene og må indkassere et stort underskud på en ellers forrygende Gnags-koncert, så trækker foreningens festudvalg følehornene til sig. Så blev der stille på friluftsscenen - altså lige med undtagelse af vikingernes huseren hver eneste sommer. Thomas Klintrup var manden, som fik brudt stilheden, når det gælder koncerter. Nu tyder alt på, at den igangværende konkurssag gør en ende på FestiValhal. Trist for i særdeleshed personen Thomas Klintrup og hans nærmeste – men også gevaldigt ærgerligt for Jels. Byen og også Vejen Kommune er blevet et kulturelt arrangement fattigere. Gad vide om der sidder nogen rundt omkring i Jels, som tænker den tanke, at de sidste fire års arrangementer har skabt et fundament for en festival. Noget at bygge videre på … GOD 2. SØNDAG i advent

Annonce