Annonce
Billund

Bjarne fik et chok, da han steg ud af sin lastbil: - Jeg har aldrig hørt vinden sige sådan

Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
For 20 år siden kom Bjarne Pedersen hjem til et tag, der var delvist blæst af, og en gavl, der var knækket midt over.

Stenderup-Krogager: Bjarne Pedersen var stadig ude at køre mel for Erling Transport den fredag i december 1999, da orkanen Adam ramte Stenderup-Krogager mellem Grindsted og Esbjerg. Han kørte rundt ved Hobro og troede ikke rigtig på det, da hans kone, Britta, ringede og sagde, at hun var bange for, at taget ville blæse af. Ved Hobro og Viborg var der ganske stille. Kort efter ringede Britta igen: Nu var taget blæst af.

Så fik Bjarne Pedersen travlt med at komme hjemad og måtte forundret spærre øjnene op, da han nærmede sig området. På Tingvejen lå en væltet lastbil, og da han fik afleveret sin lastbil på pladsen ikke langt fra hjemmet, var han klar over, at det, der foregik, var vildt.

- Jeg har aldrig, hverken før eller siden, hørt vinden sige sådan, den lyd, voldsom og hvinende. Selvom jeg har været ved vestkysten, har jeg aldrig oplevet så vild en lyd, husker han.

Annonce
Dette syn fik journalist og fotograf til at stoppe op, da de dagen efter stormen i 1999 kørte rundt og så på ødelæggelserne. Arkivfoto: Joan Refsing

Væltet gavl

Da han kom hjem, kunne han godt se, at en del af taget på familiens hus på Solvangen 3 var væk. Hans yngste søn, Kasper, på dengang 13 år, tog styrthjelm på, og gik med far ud for at at se på skaderne. Undervejs måtte Bjarne Pedersen aflive en due, der lå på jorden og spjættede. Han tror, at den var blevet ramt af et eller andet, der var kommet susende gennem luften.

Taget var blæst over i naboens udestue og var faldet ned på taget af Krogager Auto. Den fredag aften var der ikke mere at gøre. Familien krøb sammen i et værelse i den modsatte ende af huset og krydsede fingre for, at der ikke ville ske mere.

- Vi kunne alligevel ikke gøre det mindste, så vi sad og så fjernsyn, men vi sad ikke ligefrem og hyggede os. Vi sad lidt på nåle, for jeg var bange for, at gavlen ville falde ind i huset og knuse vores loft. Så skulle vi jo ikke være derinde. På et tidspunkt lød der også et gigantisk brag. Det var mere af taget, der røg ned på terrassen, husker Bjarne Pedersen.

Helt stille

Næste dag var han tidligt oppe og kunne rigtig komme til at besigtige skaderne. Da opdagede han, at gavlen var knækket, og at han ligefrem kunne stå og rokke med den.

- Jeg var den første, der stod hos Præstegaards Tømmerhandel lørdag morgen for at få noget presenning, siger Bjarne Pedersen, som også lagde mærke til, at vinden i den grad havde lagt sig.

- Der var helt stille. Ikke en vind rørte sig, husker han.

Han havde allerede fredag aften forsøgt at få fat i Falck, men var blevet mødt af en latter og beskeden om, at det kunne blive om nogle dage. Søndag kom dog både to mand fra Falck og en tømrer og gav en hånd med, så de sikrede sig, at der ikke kom regn og sne ind i huset.

Bjarne Pedersen har aldrig oplevet en storm, som den der i 1999 rev taget af familiens hus og fik gavlen til at knække. Foto: André Thorup

Byens stærkeste

Siden viste det sig, at gavlen kunne vippes hel på plads. Den skulle bare have en ny fure der, hvor den var knækket - og så blev den forstærket oppe på loftet.

- Jeg tror aldrig, den gavl giver sig nogensinde mere. Den har ikke forandret sig i de 20 år, der er gået, så det var godt, at vi lod den stå. Ingen i Krogager har så stærk en gavl som vores nu, mener Bjarne Pedersen.

Bjarne Pedersen troede ikke rigtig på det, da hans kone ringede og sagde, at taget var fløjet af. Foto: André Thorup
Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce