Annonce
Sport

Bjarne Riis' cykelprojekt tabte 18,8 millioner i 2018

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Cykelkoncernen Virtu Cycling Group kom ud med et underskud på 18,8 millioner kroner for 2018, viser regnskab.

2018 var et dyrt år for Virtu Cycling Group.

Den danske cykelkoncern, der er ejet af den tidligere cykelrytter Bjarne Riis, rigmanden Lars Seier Christensen og Brøndbys bestyrelsesformand og hovedaktionær, Jan Bech Andersen, kom ud med et underskud på 18,8 millioner kroner for året.

Det viser et regnskab ifølge erhvervsmediet Finans.

Foruden et kontinentalhold hos herrerne og et World Tour-hold på kvindesiden driver Virtu Cycling Group en række forskellige aktiviteter inden for cykling.

Ifølge koncernens egen hjemmeside driver Virtu Cycling Group blandt andet et rejsebureau og sælger cykeludstyr ved siden af.

Et af målene med cykelprojektet er at skabe et World Tour-hold for herrerne, ligesom det er tilfældet med koncernens kvindehold.

I sit regnskab for 2018 skriver cykelkoncernen, at det økonomiske resultat er "utilfredsstillende", og at "den tabte selskabskapital reetableres gennem kapitaltilførelser samt egen indtjening".

Virtu Cycling Group forventer at reducere underskuddet til cirka fem millioner kroner i 2019.

I 2017 lød cykelprojektets underskud på 21,6 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce