Annonce
Sport

Bjarne Riis: Send mig i fængsel hvis jeg snyder igen

Brenton Edwards/Ritzau Scanpix

Som team manager hos NTT lover Bjarne Riis, at han aldrig vil snyde igen. Ellers skal han smides i fængsel.

Bjarne Riis kalder sig en forandret mand og lover ikke at begå samme slags fejl som tidligere i karrieren.

Det siger Riis, der er blevet medejer og team manager for NTT, i et interview med cykelhjemmesiden velonews.com.

- Jeg vil aldrig nogensinde begå de fejl igen. Hvis jeg fejler, så send mig i fængsel, siger Bjarne Riis.

I sin aktive karriere brød Bjarne Riis reglerne og indrømmede at have taget doping, og flere ryttere har siden fortalt, at Riis også kendte til brug af doping, da han var holdejer for holdet, som blandt andet nåede at hedde CSC og Saxo Bank.

Men folk kan roligt regne med, at doping hører fortiden til for ham, forsikrer Riis.

- Jeg har absolut forandret mig. Jeg ved, at en dopingskandale kan ødelægge cykelsporten, det vil ødelægge mig og min familie.

- Det er ikke en verden, jeg ønsker at være en del af. Jeg har set den pris, man skal betale, siger Bjarne Riis.

Riis' comeback på den store cykelscene som medejer og team manager hos NTT-holdet har fået flere af de velkendte kritiske røster til at dukke op.

Mange mener, han har bevist, at hans moralske kompas er itu, først som rytter og siden som holdejer, og derfor er han en skikkelse, som virkelig deler vandene i sporten.

Faktum er dog, at han er tilbage, og han er klar til at leve med den skepsis, som vil møde ham.

- Jeg har begået fejl, og jeg har indrømmet det. Jeg har sagt undskyld, og jeg siger gerne undskyld igen, lyder det fra Riis.

- Men jeg mener også, jeg er nødt til at komme videre. Jeg gemmer mig ikke. Kan jeg løbe fra fortiden? Nej. Har jeg lært af fortiden? Absolut.

Og han ved godt, hvor de anklagende fingre vil pege hen, hvis der viser sig at komme dopingsager på NTT-holdet.

- Hvis der sker noget, ved jeg godt, hvor det rammer. Mig. Jeg er udmærket klar over, hvem der bliver draget til ansvar, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs interviewet med Bjarne Riis på Velonews'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce