Annonce
Sport

Brystsvømmer lyser op i skuffende dansk svømme-VM

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tobias Bjerg svømmede sig som stævnets første dansker videre fra de indledende heats ved VM på langbane.

Den danske svømmer Tobias Bjerg sørger for en smule oprejsning ved VM på langbane i Sydkorea.

Med den 13.-bedste tid ud af 80 deltagere i de indledende heats svømmede Bjerg sig videre til semifinalen i 50 meter bryst. Tiden på 27,13 sekunder var samtidig dansk rekord. Han skal svømme semifinale tirsdag eftermiddag dansk tid.

- Tobias Bjerg svømmede rent taktisk et rigtig flot løb, og nu skal vi bruge eftermiddagen på at arbejde med indslaget, så det sidder lige i skabet i aften, siger landstræner Stefan Hansen i en pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion.

Ud over Bjerg skulle tre andre danskere forsøge at rette op på det skuffende VM, hvor ingen danskere i de første to VM-dage gik videre fra de indledende heats.

Hverken Viktor Bromer, Emily Gantriis og Anton Ipsen formåede dog at følge Tobias Bjergs eksempel, og de tre danskere røg ud.

Bromers tid i 200 meter butterfly rakte kun til en placering som nummer 26 blandt de 49 i de indledende heats. Bromer var knap halvandet sekund fra at kvalificere sig til semifinalen i disciplinen, hvor han i 2014 blev europamester.

Emily Gantriis klarede sig heller ikke videre, da hun svømmede i de indledende heats i 200 meter fri. Gantriis havde den 37.-hurtigste tid blandt de 64 svømmere.

Mere spænding var der, da Anton Ipsen skulle forsøge at svømme sig i finalen i 800 meter fri.

Med det yderste af neglene missede Ipsen akkurat finalen, da hans tid på 7 minutter og 48,74 sekunder kun var niendebedst i disciplinen, hvor kun otte svømmere går direkte videre til finalen fra de indledende heats.

Ipsen var 0,62 sekunder fra den dårligste tid blandt finalisterne.

Som en trøst kan han glæde sig over, at tiden er dansk rekord, og at han samtidig opnåede sit bedste VM-resultat.

Langbane-VM bliver afholdt på Nambu University Municipal Aquatics Center i den sydkoreanske by Gwangju.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce