Annonce
Esbjerg

Blå blok hælder særskat på erhvervsliv ned ad brættet

Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Olfert Krog, afviser, at blå blok i det nuværende byråd kommer til at genindføre dækningsafgiften - den særlige skat på erhvervsejendomme. Arkivfoto: Martin Ravn
Dansk Folkepartis gruppeformand i Esbjerg Byråd, Olfert Krog, skærer igennem: Der er ikke - og kommer heller ikke - et politisk flertal for genindførelse af dækningsafgiften. Venstre, DF, De Konservative og Borgerlisten har indgået aftale om ikke at genindføre særskatten på erhvervsejendomme.

Esbjerg: Erhvervslivet i Esbjerg Kommune kan tage det roligt, og S, SF og Enhedslisten kan samtidig glemme alt om at forøge de kommunale budgetter med indtægter fra en genindførelse af den såkaldte dækningsafgift - den særlige beskatning på erhvervsejendomme.

Det siger gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Esbjerg Byråd, Olfert Krog.

- Der er ikke - og kommer heller ikke - et politisk flertal for genindførelse af dækningsafgiften i denne byrådsperiode. Samtlige partier i blå blok, der udgør flertallet i byrådet, har skrevet under på en aftale om, at dækningsafgiften ikke genindføres. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, der løber fra deres underskrifter, siger Olfert Krog.

Den aftale, Olfert Krog henviser til, er et stykke papir med forskellige hensigtserklæringer og håndslag på, hvad de fire partier, der udgør det borgerlige flertal vil arbejde for i indeværende byrådsperiode. Papiret blev udarbejdet sidste år og er underskrevet af Venstre, DF, De Konservative og Borgerlisten. I aftalepapiret erklærer de fire partier sig blandt andet enige om at forhindre en genindførelse af dækningsafgiften, der blev afskaffet i Esbjerg Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007.

Annonce

Dækningsafgift

  • Dækningsafgiften er en særskat, som landets kommuner kan vælge at pålægge private erhvervsejendomme. Virksomheder betaler afgift af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien (forskelsværdien). Det er altså bygningernes værdi, der beregnes dækningsafgift af.
  • Dækningsafgiften kan maksimalt udgøre 10 promille. Meningen med afgiften er, at den blandt andet skal bidrage til kommunens udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen.

Uretfærdigt

- Jeg synes, det er en meget uretfærdig skat på erhvervsbygninger. Den skal betales, hvad enten virksomheden har et overskud at betale med eller ej, og det er skidt for erhvervsklimaet i kommunen, mener Olfert Krog.

Men private borgere i parcelhus skal også betale ejendomsskat (grundskyld), hvad enten de har råd til det eller ej - er det bedre at skrue personskatten og/eller grundskylden op?

- Nu håber jeg jo, at det ikke bliver nødvendigt med nogen form for skatteforhøjelse, og vi ved det i realiteten heller ikke, før vi kommer hen senere på året. Vi kender ikke rammerne for den kommuneaftale, regeringen og Kommunernes Landsforening forhandler. Der er dog nok ikke meget, der tyder på, at vi får flere penge mellem hænderne, så jeg medgiver, at det kan blive svært at undgå skatteforhøjelse i en eller anden form - og her er det nok mindst urimeligt, at vi forhøjer personskatten som en sidste udvej. DF kan ikke være med til at forringe det nuværende serviceniveau, som tidligere byråd har besluttet skal være gældende for de svageste beboere i kommunen, siger Olfert Krog.

Kommunal dummebøde

Borgerlistens Henrik Vallø afviser også en genindførelse af dækningsafgiften, mens De Konservatives May-Britt Andrea Andersen går videre i sin afsky for beskatningsformen, som hun kalder en "kommunal dummebøde".

- Vi ønsker ikke at indføre yderligere afgifter for erhvervslivet, og det gør sig også gældende i forhold dækningsafgiften, som jo på det nærmeste minder om en kommunal dummebøde, som vil svække virksomhedernes konkurrenceevne. For mig at se er det en misundelses-afgift, som socialisterne har fundet på for at straffe de, der skaber udvikling og velstand i vores samfund og sørger for, at vi har nogle indtægter at basere vores velfærd på. Så jeg kan blankt afvise, at vi kommer til at tilslutte os en genindførelse af dækningsafgiften, siger May-Britt Andrea Andersen, der "heller ikke forestiller sig", at hverken personskat eller grundskyld skal sættes op.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce