Annonce
Indland

Blå blok vil hæve hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Øget hastighed for lastbiler vil have en negativ effekt på trafiksikkerhed, mener organisation og universitet.

Lastbilchauffører skal have lov til at trykke ekstra på speederen, når de kører uden for tæt bebygget område eller på motortrafikveje.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti.

Torsdag skal Folketinget behandle et lovforslag. Det er fremsat af transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Lastbiler og tunge samt lette vogntog, som er lastbiler med en ekstra vogn spændt bagpå, skal kunne køre 80 kilometer i timen på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. I dag er grænsen 70 kilometer i timen.

Hurtigere transport vil være med til at understøtte væksten i erhvervslivet. Det skyldes, at det vil medføre en tidsmæssig gevinst, lyder det i forslaget.

Derudover vil ens hastighed mellem lastbiler og vogntog være til gavn for trafiksikkerheden, da det mindsker antallet af farlige overhalinger.

Transportminister Ole Birk Olesen mener, at det er vigtigt, at forhøjelsen af hastighedsgrænsen sker på en forsvarlig måde. Det skriver han i en mail til Ritzau.

- Derfor er der blandt andet afsat 31,5 millioner kroner på finansloven til at sætte hastighedsgrænsen ned på de strækninger, hvor det ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen, skriver han.

Pengene skal bruges på skiltning. 30 millioner kommer i en pulje, som kommuner kan søge.

Forslaget møder kritik fra flere sider. Det gælder blandt andet Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og DTU Transport.

Her lyder det, at højere hastigheder generelt giver flere ulykker.

Direktør i Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller anerkender, at forslaget vil give færre farlige overhalinger.

Han vurderer dog, at forslaget vil have en samlet negativ effekt på trafiksikkerheden.

- Det er et problem, når man øger hastigheden, som er den væsentligste faktor i forhold til ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller.

- Lader du så et stort og tungt køretøj som en lastbil øge hastigheden helt generelt på en lang række strækninger, så er risikoen for ulykker alt andet lige selvfølgelig større. Det er helt åbenlyst, siger han.

Vejdirektoratet har vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved den højere hastighed vil være i omegnen af 560 millioner kroner årligt.

Mogens Kjærgaard Møller mener, at det havde været "klædeligt", at lovforslaget også kiggede på omkostningerne i forbindelse med flere ulykker.

- Forestiller man sig, at man får et øget antal dræbte og tilskadekomne, så påvirkes samfundsøkonomien selvfølgelig i negativ retning, siger han.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er den årlige omkostning for dræbte og tilskadekomne, der optræder i registrerede uheld, i omegnen af 17 milliarder kroner.

DTU Transport sætter også spørgsmålstegn ved skønnet af den erhvervsøkonomiske gevinst. Det fremgår af et høringssvar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce