Annonce
Debat

Blå bloks grønne ambitioner for landbruget er spil for galleriet

Læserbrev: I sidste uge kom Venstre og resten af blå blok endelig ud af busken, da de, efter intet mindre end 60 møder og næsten 700 tekniske spørgsmål, endelig fremlagde deres landbrugsudspil.

Det glæder mig, at blå blok endelig bekender kulør. Det gør det alt andet lige nemmere at finde fælles løsninger. Men det ville klæde de blå partier at kalde tingene ved rette navn. Det kan man langt fra sige de gør, når de kalder deres udspil "grønnere end regeringens".

I mange måneder har vi forhandlet om, hvor meget landbruget skal bidrage til 2030-målsætningen om at reducere co2-udledningen med 70 procent. Alligevel vil de blå partier stadig ikke sætte tal på, hvor meget landbruget skal reducere med. Der er nemlig ingen bindende reduktionsmål for landbruget i deres udspil. Det er dybt uambitiøst.

Annonce

I stedet lægger de op til, at landbruget reducerer med 1,9 millioner ton co2 her og nu. Men når man kigger på, hvordan det skal foregå, bliver jeg ærlig talt bekymret. Blå blok foreslår at udtage hele 100.000 hektar lavbundsjord. Men noget af det, førende eksperter netop har gjort os klogere på de seneste måneder, er jo, at det er urealistisk at udtage så mange hektar her og nu. Nogle steder er der anlagt veje, vindmøller og andet, som ikke bare kan oversvømmes. Vi er nødt til at være realistiske. Derfor har vi sagt, at vi vil udtage 88.500 hektar lavbundsjord, hvilket allerede er uhyre ambitiøst.

Blå bloks virkemidler i forhold til kvælstofdelen er desuden uholdbare. Partierne holder fast i at ville reducere udledningen af kvælstof, men foreslår samtidig at begrænse reguleringen. Hvordan hænger det sammen? Hvad mener Venstre og de øvrige partier vi skal gøre, hvis landmændene ikke frivilligt reducerer deres kvælstofudledning? Det er useriøst. Det er også en gentagelse af historien, eftersom Venstre også forringede beskyttelsen af vores vandmiljø med landbrugspakken, da de sad i regering. Vi har gang på gang set, at frivillighed ikke alene er nok til at sikre grøn omstilling af landbrug. Det kræver bindende mål.

Hermed en opfordring til blå blok om at droppe deres klimabluff og finde viljen til handling frem, så vi sammen kan finde fælles og varige klimaløsninger for det vigtige erhverv, som landbruget er.

Annonce
Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Kommissionsformand præsenterede os for skønmaleri om EU

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Mystisk parti bag rabalderdemonstration for Marco: - Lad dem tisse i de potter, hvis det kan hjælpe

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Danmark

Peter Kofod: Parat til at blive DF-næstformand

Billund

Røgudvikling: Politi og brandvæsen undersøger brandanmeldelse

Haderslev

Svømmehal i Haderslev: Der går stadig nogle år før første dukkert

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Han var strandet i Cameroun: Forsvarsprofil misser endnu en SønderjyskE-kamp

Debat

Debat: Der mangler milliarder til cykelstierne

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderborg

Kræft satte Bennos drøm på standby: Nu har han åbnet sin ølbutik

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Nordtyskland

Kvinde blev voldtaget og dræbt: Ægtemand får otte års fængsel

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Aabenraa

Konkursbo redder fem ansatte: 17 fik torsdag en fyreseddel

Annonce