Annonce
Danmark

Blå bog: Lars Larsen grundlagde Jysk

Lars Larsen er sovet stille ind mandag morgen 19. august. Arkivfoto: Henning Bagger
Lars Larsen er død tidligt mandag morgen. Han blev 71 år.

Han kaldte sig ofte købmand, men med butikskæden Jysk blev erhvervsmanden Lars Larsen en af de rigeste personer i Danmark.

Tidligt mandag morgen er han sovet stille ind i sit hjem ved Silkeborg, oplyser Jysk.

Lars Larsen var syg af leverkræft.

Læs om Lars Larsen her:

Navn: Lars Kristinus Larsen.

Alder: 71 år.

Fødested: Arnborg den 6. august 1948.

Søn af: Signe Vera Kirstine Hansen og Lars Kristinus Larsen.

Nationalitet: Dansk.

Bopæl: Silkeborg.

Uddannelse:

  • 1965-1969: Han tog en handelsskoleeksamen, samtidig med han blev udlært som ekspedient i Thisted.
  • 1956-1965: Hurup Kommuneskole.

Karriere:

  • 2019: Lars Larsen sygemelder sig i juni fra arbejdet som bestyrelsesformand i Jysk-koncernen.
  • 2001: Lars Larsen køber aktiemajoriteten i boligkæden Bolia. Han er siden også blevet delejer af boligbutikkerne Ilva, Idémøbler og Sengespecialisten.
  • 1990: Han stifter rejsebureauet Larsen Rejser, der i 1998 blev solgt til det schweiziske Kuoni efter en periode med underskud.
  • 1979: Lars Larsen etablerer sin første Jysk Sengetøjslagerbutik i Aarhus. I 1983 var det blevet til 48 butikker. I dag kaldes kæden blot Jysk.
  • 1966: Han kommer i lære i butikken Magasin H&L i Thisted, hvor der blandt andet blev solgt dyner og sengetøj. Civilstand: Gift med Kristine Brunsborg. Sammen har de børnene Jacob og Mette Brunsborg samt fire børnebørn. Andet:
  • I december 2018 blev det vurderet, at Lars Larsen har en formue på omkring 35,1 milliard kroner. Det gør ham til en af de rigeste i Danmark og blandt de ti danskere, der står på den seneste liste over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver årligt.
  • Han er passioneret omkring golf og har blandt andet etableret golfturneringen Made In Denmark. Han ejer Himmerland Golf & Spa Resort.
  • I 2004 udgav han en selvbiografi med titlen "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud".

Kilder: Berlingske, Ritzau, Jysk, selvbiografien "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud", Den Store Danske, Fyens.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce