Annonce
Aabenraa

Blå Kors opgiver nødherberg for hjemløse til vinter: Det gør ondt

Værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard ærgrer sig gevaldigt over, at det ikke kan lade sig gøre at etablere nødherberg i år. Foto: Claus Thorsted
Værestedet Den Blå Oase i Aabenraa har ikke længere penge til at drive nødherberg for de hjemløse til vinter. - Det gør ondt, men vi er nødt til at være realistiske, fortæller værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard. Et håb kan være private donationer.

Aabenraa: De sønderjyske hjemløse skal håbe på en lige så mild vinter som sidste år.

I hvert fald bliver der ikke noget sted for dem i Aabenraa at gå hen for at søge ly for vinderkulden og få mad og en seng at sove i. Normalt plejer Blå Kors' værested Den Blå Oase ellers at oprette et nødherberg i vintermånederne, men det er ikke tilfældet i år.

Læser Mike Jensen har bedt JydskeVestkysten kigge på sagen igennem projektet Aaben by, og vi har spurgt værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard. Han fortæller, at det grundlæggende er et spørgsmål om økonomi.

- Hvert år får vi midler fra Socialstyrelsen - 400.000 kroner - til at drive nødherberg for. Gennem de seneste år har de penge, vi får fra styrelsen, ikke slået til i forhold til vores reelle omkostninger på omkring det dobbelte, altså 800.000 kroner, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Annonce

Den Blå Oase

  • Nødherberget plejer at være åbent i de kolde måneder fra midt i november til sidst i marts.
  • Sidste år havde det mærkbart færre hjemløse end tidligere, og den væsentligste grund var det milde vejr. Året før var der i gennemsnit fem personer pr. nat, og mange nætter var der fyldt op. I 2018 var gennemsnittet på omkring fire, og kun få nætter var alle otte sengepladser i brug.
  • Det vil ikke give mening at nedsætte antallet af sengepladser for på den måde at få råd til at drive nødherberg i år. Der skal nemlig stadig det samme antal personer på arbejde, forklarer værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard.

Temmelig løntung

Derfor har han besluttet slet ikke at søge fra Socialstyrelsen i år, da en eventuel bevilling ikke vil modsvare behovet. Udviklingen kommer ikke som nogen overraskelse.

- Vi har godt været klar over det, og vi har også søgt mere og mere, men der er en grænse for, hvor meget vi kan modtage i forhold til de otte sengepladser, vi har. Og vi kan ikke bare hæve antallet af sengepladser, for der skal jo også være et reelt behov, og vores højeste belægning sidste år var otte, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Nødherberget er blevet drevet på den måde, at to frivillige ad gangen har haft vagterne i dagligdagen. Men der har også været nødt til at sidde en af værestedets medarbejdere klar derhjemme som bagvagt, der fungerer som kontaktpunkt for politiet og hjemløse, og som kan rykke ud, hvis der opstår situationer på herberget.

- Den post er temmelig løntung, og det har vi tidligere løst ved, at medarbejderne enten har gjort det frivilligt eller afspadseret. Vi synes ikke længere, vi kan trække på vores medarbejdere på den måde, og vi ønsker heller ikke at udhule vores daglige drift af værestedet - som til dels er finansieret af kommunen - med afspadsering, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Det gør ondt

Han ærgrer sig over, at det ikke bliver muligt at åbne nødherberget i år.

- Det gør rigtig ondt på os, men vi er også nødt til at være realistiske. Så kan man spørge, hvorfor kommunen eller vores hovedorganisation ikke skrider ind, men de har simpelthen ikke pengene, siger Robert Refslund-Nørgaard, som i øvrigt finder det vigtigt at understrege, at der lige nu er en god dialog med Aabenraa Kommune.

- Og vi må ikke klandre kommunen for den her situation, for det har altid været midler fra Socialstyrelsen, der har været omdrejningspunktet. Det er værestedet, som er kommunens projekt, siger han.

For ham er det definitivt, at nødherberget ikke bliver til noget i år, fordi fristen for at søge fra Socialstyrelsen var den 19. august.

- Og vi har drøftet det meget, men vi er simpelthen løbet tør for idéer. Men hvis der kommer en med en pose penge, som kan gå til løn og administration, så er vi oppe at køre igen. Vores erfaring er bare, at man helst vil give til konkrete projekter, mens det er svært at få støtte til lønkroner, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce