Annonce
Tønder

Blå roser til blå studenter

Knap var Mike Iversen kommet ud af eksamenslokalet, før han blev overfaldet med blomster og gaver. I skolens møderum var der plads til lidt tørt og vådt. Nu skal Mike Iversen hygge sig, drikke en enkelt øl og ellers arbejde. Foto: Martin Franciere
Mandag formiddag sprang de første blå studenter ud på Tønder Handelsskole. Både elever fra EUD, HHX og HTX havde sidste eksamensdag. Nu venter sommerferien, fester og en ny fremtid.

TØNDER: Mandag formiddag sprang de første studenter ud på Tønder Handelsskole. Første elev på EUD var Jens Frehr Kristensen, mens de tre første elever fra HHX, Laust C. Andersen, Stine Enemark Brylle og Caroline Louise Hansen samtidig sprang ud som blå studenter. Men allerede en halv time forinden, klokken 9.30, var første HTX-student blevet begavet med blå roser og en enkelt rød.

Mike Iversen var oppe i faget "Studieområdet", hvor han skulle opsummere om sin læring gennem de sidste tre år. Lige så snart karakteren faldt, blev han belønnet med huen og seks blå roser.

Det var storebror, Kris Iversen, der fik lov til at sætte huen på lillebror. Sammen med de seks blå roser fik han også en rød.

- Du får nok masser af de fejlfarvede roser i dag, sagde storebroren, der selv blev rød student på Tønder Gymnasium sidste sommer.

Annonce

Nu er jeg færdig, og så skal jeg drikke øl og arbejde.

Mike Iversen, årets første HTX-student i Tønder.

Ingeniør på SDU

For Mike Iversen venter nu en kort og intensiv sommer. Han har fået arbejde på Solars lager i Vejen, og flytter i sommerens løb til Odense, nærmere betegnet Skt. Klemens, hvor han skal bo sammen med to andre kammerater i en lejlighed.

Til september går den 19-årige nyudsprungne student i gang med studiet på SDU som produktudvikler og innovationsingeniør. Men først skal den have gas.

- Nu er jeg færdig, og så skal jeg drikke øl og arbejde, sagde Mike Iversen, der i handelsskolens fællesrum blev budt på en Albani Classic - måske med hentydning til hans kommende adresse.

En epoke er slut

Foruden storebror, var også en anden storebror Jacob, Mike Iversens biologiske mor, Alvilda Schmidt, og forældrene, dansktopparret Susan og Kim "Dane" Iversen dukket op. For sidstnævnte par var mandagen en dag ud over det sædvanlige.

- En epoke er slut. Det er en speciel dag i dag, sagde Kim "Dane" Iversen med henvisning til, at parret nu ikke længere har "små" børn, der går i skole. Mike Iversen er med sine 19 år den yngste af de fire børn.

I øvrigt sluttede Mike Iversen eksamen af med et firetal.

Er du tilfreds med karakteren?

- Nu er jeg færdig. Som i færdig, lød det fra Mike Iversen.

Mike Iversens niece på tre år, Isabella, var for genert til at overrække sin onkel den blå rose, så det måtte storebror Jacob sørge for. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce