Annonce
Tarm

Blåkilde Efterskole i Tarm indstillet til kommunikationsprisen Severin

På Blåkilde Efterskole er bæredygtighed og fællesskab i centrum - og det er man ikke i tvivl om, når man ser deres sociale medier og hjemmeside. PR-foto
Facebook, instagram og hjemmeside spiller tæt sammen og viser alle historien om bæredygtighed og fællesskab. Det skal hyldes, mener tidligere skoleder Anna Nees.

Tarm: Kommunikationsprisen Severin uddeles hvert år til en friskole, der er gode til at kommunikere værdier og holdninger i det digitale rum. I år er Blåkilde Efterskole indstillet til prisen for deres tydelige værdier på tværs af alle deres medier. Det er konsulent og tidligere skoleder Anna Nees, der har indstillet skolen.

- Blåkilde Efterskole formår på både hjemmeside, facebook og instagram at gøre tydeligt opmærksom på deres værdier: Bæredygtighed, rejser og fællesskab med indhold. Gennem billeder og video mærker man glæde, sammenhold og udvikling, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Det glæder forstander på Blåkilde Efterskole, Henning Kristensen, at få en nominering.

- Vi er rigtig glade for indstillingen. Den viser os, at vi er på rette vej – også på de digitale medier. Det er vigtigt for os med værdier på alle platforme, siger han.

Annonce

Digitale fællesskaber

Prisen uddeles i år af Friskolernes formand, Peter Bendix Pedersen, medieforsker Stine Liv Johansen og kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

- Severin-prisen går til en skole, som formår at kommunikere dannet, og på den måde understøtte de digitale fællesskaber omkring skolens værdier, fortæller medstifter af prisen, Rasmus Anker Rysgaard.

Man kan indstille kandidater til prisen indtil 18. oktober. Efter indstillingsperioden udvælger årets jury tre skoler, som går til offentlig afstemning med simpelt stemmeflertal. Prisen uddeles primo november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce