Annonce
Sønderborg

Blæst og regn stopper ikke en pælesidder: Tre kæmper om 20.000 kroner og det får arrangør til at overveje reglerne

Pælesidningen på Mommark Marina 2021 er i fuld gang. Tre pælesiddere er tilbage lørdag middag, og det er på trods af det sløje danske sommervejr. Foto: Mia Staal Pedersen
Årets pælesidning i havnen ved Mommark Marina er i fuld gang. Søndag aften kåres den eller de, som har siddet i længst tid.

Mommark: Vil du sætte dig op på en pæl i, og blive der i 72 timer for 20.000 kroner? For fire unge mænd er svaret et rungende ja. Siden torsdag aften klokken 18, har den årlige pælesidningskonkurrence på Mommark Marina, været i gang.

Og hvad der startede med fire, blev natten til fredag skåret ned til tre. Her faldt det lokale håb Niclas Andreasen i vandet, og tilbage sidder nu Mathias Littau, 25, fra Silkeborg, Mark Kjeldahl Kjeldsen, 33, fra Rødekro og Stefan Reiter, 22, fra Præstø.

Havneejer Carsten Koch fortæller, at der indtil videre har været den hårdest havnefest for pælesidderne, overhovedet.

Annonce

- Der har været en del vind og regn. Og det er hårdt for dem. Men nu er der tre tilbage her lørdag middag, og jeg håber da på at det tal skrumper. Det er sjovest med en vinder, fortæller han.

Ikke noget for en pensionist

Lørdag middag står himmel og hav i ud i et, og hurtigt finder deltagerne deres regnslag frem. Det betyder også, at der er lidt færre folk, end der normalt ville være. Da regnen stilner af, kommer der igen mennesker frem. En af dem er Lilian Simonsen. Hun bor sammen med familien i sommerhus i nærheden og fortæller at det er første gang, at de er ude for at se pælesidning.

- Vi hører hvert år om det, men vi har aldrig været her. Så nu skulle det være, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg var helt ræd for, at de alle var faldet i vandet. Det er virkelig imponerende, at de kan.

Det startede ud med fire deltagere torsdag aften, men allerede lidt over midnat faldt den første i vandet. Nu kæmper tre videre. Foto: Mia Staal Pedersen


Idéen er jo, at der skal sidde en til sidst, som kåres som den mest udholdende.

Carsten Koch, Mommark Marina


Lilian Simonsen har lige som alle andre på kajen øjnene på de tunge, sorte skyer, og bliver bekymret for, om vejret driller de tre mænd for meget. Men hun er nu alligevel mest fascineret. Adspurgt, om det var noget for hende at sidde på en pæl i 72 timer svarer hun prompte.

- Det er ikke noget for pensionister, tror jeg, siger hun med et grin, mens familien nikker.

Reglerne for pælesidningskonkurrencen

  • Der er ingen ryglæn, men på hver pæl monteres en parasol, der kan give lidt læ for sol og regn, samt give støtte til ryggen. Der må ikke ”laves ryglæn” af tasker o.l. mod parasollen.
  • Toiletbesøg foregår ved at man 2 gange i døgnet må få 15 minutters pause. Pausen må alene bruges til toiletbesøg, og skal godkendes af opsynet.
  • Der er vagt/opsyn/hjælp hele døgnet rundt, som også er behjælpelig med spørgsmål.
  • Deltagerne må bevæge sig som de finder bedst, så længe de ikke forlader pælen.
  • Forplejning fra opsynet sker via båd. Der er kun tale om mad og drikke ca. hver 3 – 4 time.
  • Alt tøj, læsestof, cigaretter, lighter, solbriller, hynder og hvilket andet udstyr man ønsker skal medbringes fra starten.
  • Der må på intet tidspunkt af døgnet modtages forplejning eller ting fra andre end opsynet.
  • Det er ikke tilladt at spænde sig fast til pælen.
  • Den deltager, som stadig er på pælen, når konkurrencen slutter søndag modtager 20.000 kroner. Er der flere end en deltager tilbage, deler de præmien.

Mens Lilian og familien er på vej videre, hopper Carsten Koch i en båd. Den ene af pælesidderne, Mathias Littau, skal ind til en pause. Da han kommer i land, fortæller han, at det efterhånden kan mærkes i ryggen.

- Men det går fint, lyder det fra ham til de fremmødte på kajen.

Annonce

Psykologisk spil

Det er heller ikke for alle og enhver, at sidde på en pæl så længe. Det er selvom at mændene sidder på en plade der er 25x25 centimeter - og at de må medbringe deres egen pude. Carsten Koch står for at udvælge de fire deltagere. Og her kigger han meget på, om det er nogle som fysisk kan klare det.

- Det skal være noget de vil og kan, for det er essentielt at der sidder minimum én tilbage søndag. De er jo hele omdrejningspunktet. Folk kommer nogle gange her ned efter en bytur klokken tre om natten, bare for at se, om de stadig sidder der, siger han.

Pælesidderne får to pauser af 15 minutters varighed i døgnet. Hver gang bliver de hentet i båd af Carsten Koch, i gul jakke. Foto: Mia Staal Pedersen

Selvom det er en flot præstation, at der stadig sidder tre mænd tilbage, kunne Carsten Koch tænke sig, at kampen om de 20.000 kroner snart skærpes. Han forventer også, at der snart indtræder et psykologisk spil.

- Jeg siger altid til dem, at de skal komme gennem de to første nætter sammen som et team. For der har de brug for hinanden. Men efter det handler det om at konkurrere. Derfor forventer jeg også at de snart begynder at køre psykologisk på hinanden. Stopper med at svare for eksempel, fortæller havnechefen.

Han forklarer derudover, at hvis de alle tre sidder der til slut, så deles de om præmien.

- Men hvis de gør det, så kigger jeg på reglerne for næste år. Så bliver det noget med færre pauser, eller hvad vi lige kan gøre. Idéen er jo, at der skal sidde en til sidst, som kåres som den mest udholdende, siger Carsten Koch.

Annonce

Fest for de lokale

Udover pælesidderne er der også en række andre ting til havnefesten, som de besøgende kan få glæde af. Et telt er sat op, hvor den står på sang og musik, helstegt pattegris øl og vand. Lørdag er der også loppemarked, hvor nogle enkelte er mødt frem, og sælger lidt af hvert.

Flere gange undervejs må presenningerne findes frem, og da en regnbyge medfører lidt blæst, må der holdes ved de medbragte pavilloner.

Loppemarkedet trak lidt købere til, inden regnen tog over. Foto: Mia Staal Pedersen

Alt i alt er Carsten Koch godt tilfreds med årets havnefest. Der har været fint med besøgende, selvom der plejer at være flere. Men det gør ikke noget, for der er stadig corona-hensyn at tage, forklarer han.

- Vi har været lidt mere stille omkring det i år, fordi det corona blusser jo lidt op igen. Torsdag var der mange her, men når vejret så er skidt og det regner, så stimler folk jo ind i teltet, fortæller Carsten Koch og forsikrer, at det på trods af corona og dårligt vejr, stadig er en fest:

- Der er stadig hygge og fornøjeligheder. Det er en fest for de lokale, slutter han af, inden en pælesidder igen skal ind til en fortjent pause.

Hvem der vinder afgøres søndag aften mellem klokken 18 og 19.

En spand til drikkepenge er stillet frem foran pælesidderne. De råbte 'tak' i kor, da en familie kom til håndører i spanden. Foto: Mia Staal Pedersen
Mange af området lokale, campister og sommerhusgæster var på marinaen denne formiddag. Foto: Mia Staal Pedersen
Himmel og hav stod pludselig i et, og flere flygtede derfor ind i teltet, som er opsat til havefesten. Foto: Mia Staal Pedersen
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Alssundbroen fylder 40: Mere end 20 års kamp skulle der til, før den blev bygget

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv For abonnenter

Lokal virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Varde

Hun bor i sommerhus, han bor på plejehjem: Da Jørn og Bente skulle nyde deres otium, kunne han pludselig ikke få vejret

Billund For abonnenter

Nyt boligkvarter får cirka en kilometer til fremtidig motorvej: Støjberegninger viser, at støjen går til kanten af det tilladte

Haderslev

Indsamling til Hjertegaven: Nu kan du danse i den gode sags tjeneste

Esbjerg For abonnenter

Millionfabrik med flere eksplosionsbrande i bagagen har kurs mod Esbjerg

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Herrehåndbold

JV erfarer: Thomas Mogensen stopper karrieren og fortsætter i SønderjyskE i ny rolle

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur

Kulturprisen er tilbage med kendt revyskuespiller i dommerkomitéen: Du kan være med til at finde årets vinder

Tønder For abonnenter

Tønders store industrivirksomheder hårdt ramt af corona-krisen: Dumper ned ad Top1000-liste

Kultur

"Onkel"-instruktør Frelle Petersen vil røre os igen i ny film om sorg - modtageren af JydskeVestkystens kulturpris klar til at udpege ny vinder i 2022

Annonce